Så mange aktier bør du have i din opsparing

Aktier bør være en naturlig del af din opsparing, skriver privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin. Vælg din risiko ved at bestemme andelen af aktier i porteføljen. Se, hvor mange aktier du skal have i porteføljen.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Er obligationer sikrere end aktier?

Som uafhængig økonomisk rådgiver møder jeg mange private investorer, der er utrygge ved at investere i aktier og ikke ved, hvordan de skal gribe det an. De har nemmere ved at forholde sig til obligationer, hvor de kender det løbende afkast, og hvor risikoen er til at overse.

Finanskrisen viste os, at det i virkeligheden er mere kompliceret. Der kan ske det, at udstederen af obligationerne ikke kan betale, og så har du tabt hele din investering. Eller der kan ske det, at kreditvurderingen – ratingen – af obligationen kan falde, som det skete med græske statsobligationer, og så falder kursen ofte meget.

Det er en god måde at sprede risikoen ved også at have aktier i din portefølje. Faktisk har de fleste gavn af at have en del af formuen placeret i aktier gennem næsten hele livet. Men hvor mange aktier skal du have i din portefølje?

I skemaet kan du se, hvor stor andel af aktier du nogenlunde bør have i porteføljen i forhold til din risikotolerance og tidshorisont. Der er også andre kriterier som eksempelvis skatteregime, størrelsen af formuen og likviditetsbehov. Men risiko­tolerance og tidshorisont er de to kriterier, der over tid er væsentligst for dine valg om porteføljen.

Når du vælger, hvor stor andel aktier du vil have i din portefølje, er det afgørende at se på alle formuedele under ét. Det går ikke alene at se på pensionen og se bort fra dine frie midler, virksomhed eller anden formue.

Din risikotolerance skal vurderes i forhold til din privatøkonomi som et hele. Har du eksempelvis høj risiko på dine indtægter, fast ejendom eller lån, skal risikoen på din pension måske ikke også være høj.

Din risikotolerance er din egen subjektive mening om, hvor meget værdien af din formue må svinge fra år til år i din tidshorisont. Du har ofte brug for at spørge andre til råds. Men det er din mening, der bør ligge til grund for de porteføljeforslag, du får fra banken, pensionskassen eller andre rådgivere.

Din tidshorisont er som udgangspunkt frem til den dag, hvor du skal bruge de penge, du investerer. Skal du eksempelvis bruge 100.000 kr. om fem år til at rejse jorden rundt, så er tidshorisonten for de 100.000 kr. fem år.

Du kan beregne en gennemsnitlig tidshorisont på din portefølje og bruge den til at finde din aktieandel i skemaet.

Passer den aktieandel, du får anbefalet i tabellen, ikke med din nuværende portefølje, kan det skyldes, at du har andre højrisikopapirer i din portefølje. Det kan være certifikater, valuta, virksomhedsobligationer eller andre strukturerede produkter.

Ejer du den type papirer, bør du tjekke dine omkostninger, da de typisk er relativt dyre at have i porteføljen. Det gælder også, hvis du har investeret i aktivt forvaltede investeringsforeninger.

Erfaringen viser, at du ikke skal være bange for at have aktier i din portefølje, når du blot spreder din investering. Køb mange forskellige aktier fra forskellige markeder og sektorer.

Er din formue forholdsvis lille, bør du investere gennem passivt forvaltede investeringsforeninger. Har du en stor formue, kan du sammensætte en portefølje med direkte investeringer, eventuelt kombineret med børsnoterede fonde (ETF) og investeringsforeninger.