Royal Unibrew Letland køb udskyder investeringer - dir.

 

Med købet af Letlands tredjestørste bryggeri udbygger Royal Unibrew sin position på det lettiske marked, hvor selskabet mere end fordobler sin markedsandel til 18 pct. Samtidig udskydes investeringer til yderligere kapacitet, som ellers var nødvendige. Det siger koncernchefen for Royal Unibrew Poul Møller til RB-Børsen.

 

- Da kapacitetsudnyttelsen på Livu Alus er cirka 50 pct. kan vi udskyde investeringer i kapacitet i Letland og Baltikum, hvor vi ellers kører på fuld kapacitet hvad øl angår, siger han.

 

Bryggeriet er i god stand og har en kapacitet på 500.000 hl.

 

Købet øger markedsandelen med 9-10 pct. til 18 pct., oplyser han. Dermed sikres bryggeriet en position som nr. 3 i Letland.

 

Der vil være synergier på stort set alle fronter i forbindelse med købet, men hvor stor vil direktøren ikke oplyse.

 

- Jeg kan kun sig, at synergierne vil være væsentlige, siger Poul Møller.

 

Købet er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

 

- Jeg kan ikke sige, der ikke vil være problemer, men markedsandelen er som nævnt "kun" 18 pct., siger direktøren.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )