Rolig åbning for Danmarks nye aktie

Scandinavian Tobacco Group ligner ikke en kursraket fra morgenstunden. Landets nyeste selskab på Fondsbørsen sneg sig ind på børsen uden det store drama onsdag morgen

Foto: Thomas Lekfeldt. Scandinavian Tobacco Group.
Læs mere
Fold sammen

Da Scandinavian Tobacco Group blev børsnoteret klokken ni i morgen, var selskabets aktier udbudt til en samlet markedsværdi på 10 milliarder kroner, og det er temmelig præcist hvad tobaksvirksomheden stadig er værd efter 20 minutters handel på børsen.

Det ser ud til at Scandinavian Tobacco Group har ramt plet med deres udbudspris på 100 kroner per aktie. I hvert fald er de færreste investorer parat til at betale hverken mere eller mindre for aktien lige nu.

Business TV: Se tobakskæmpen ryge på børsen

 

Dermed ser aktien ikke ud til at udvikle sig i samme tempo som NNIT, der var det sidste selskab, der fik børsdebut i Danmark. Da NNIT gik på børsen den 6. marts 2015 steg den massivt overtegnede aktie hele 26 procent. Hvis investorerne havde håbet på en gentagelse i dag, ser det ud til, at de bliver slemt skuffede.

Det samlede C20 Cap-indeks stiger med 1,2 procent efter en 30 minutter handel.