Rockwool-konkurrent køber op på udviklingsmarkeder

 

En af isoleringsselskabets Rockwools største konkurrenter, det franske Saint-Gobain, har oprustet sine isoleringsaktiviteter i Tyrkiet.

 

Saint-Gobain har som led i en række opkøb erhvervet isoleringsselskabet Izocam Ticaret & Sanayi, der har base i Tyrkiet. Opkøbet af i alt seks nye selskaber i Argentina, Sydafrika Algeriet og Tyriket sker ifølge Bloomberg News for at styrke selskabets position på udviklingsmarkederne, men ikke alle køb omfatter isolering.

 

Saint-Gobain vil ikke oplyse den samlede pris for de seks nye selskaber, men selskabets direktør Pierre-Andre de Chalender siger til den franske avis French Daily, at selskabet håber på at øge afkastet på disse markeder med op til 20 pct.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )