Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
EU har vedtaget sanktioner mod Rusland ad fire omgange – senest målrettet blandt andet Ruslands militær- og stålindustri.
Og selvom det går fremad med forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine, kan hårdere sanktioner fra EU ikke udelukkes – med det følger faren for store kursfald på aktiemarkedet. Det vurderer flere porteføljeforvaltere.
Det skriver Børsen.
Blandt dem, der udtrykker bekymring, er Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest, der forvalter over 100 milliarder kroner. Han peger på, at et fuldt handelsstop mellem Rusland og Europa vil give stor sandsynlighed for recession i Europa.
»Det vil uden tvivl også ramme europæiske aktier hårdt. Det kan hurtigt koste ti procent på europæiske aktier, hvis det skulle ske. Og det kan periodevist også give mere, så det vil være en dramatisk udvikling. Men som det ser ud lige nu, tror jeg ikke, at vi får recession i Europa. Det giver snarere et væksttab på en-to procent,« siger han til Børsen.
Også porteføljechefen i Velliv, der forvalter 340 milliarder kroner, Charlotte Strunk Hansen, har vågne øjne på de mulige sanktioner – her peger man særligt på enorme konsekvenser, hvis gasleverancen inkluderes i et handelsstop, da Rusland står for næsten 40 procent af Europas gasforbrug.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtalte til Folketinget tirsdag et ønske om hårdere sanktioner mod Rusland – eksempelvis en afvisning af russisk olie.
Europæiske aktier har siden krigen brød ud 24. februar tabt 5,5 procent målt på Stoxx Europe 600-indekset – men de ligger højere, end før krigen brød ud.