Rekordudbytter fra virksomheder – men kun få investeringer

Danske virksomheder vil i år udbetale større summer til aktionærerne end nogensinde før i historien. Virksomhederne holder igen og mangler gode steder at investere, vurderer en professor.

Foto: Nikolai Linares. Novozymes' Peder Holk Nielsen er en af de topchefer, der i år forkæler aktionærerne. Udbyttet bliver hævet med 20 procent. Foto: Nikolai Linares
Læs mere
Fold sammen

De største børsnoterede danske virksom­heder vil i år betale rekordstore summer ud til deres aktionærer i form af udbytter eller tilbagekøb af egne aktier. Der bliver formentlig tale om samlede udlodninger på hele 53 milliarder kroner, hvilket er ni milliarder mere end sidste år, en fordobling siden 2010 og en tredobling siden 2008, viser en opgørelse fra Sydbank.

De 53 milliarder svarer til en »udlodningsrente« på fire procent i forhold til virksomhedernes markedsværdi, og dermed leverer virksomhederne et betydeligt større afkast end en tiårig dansk statsobligation, som for tiden kun kaster 0,42 procent af sig i årlig rente.

Mange aktionærer jubler over at modtage de mange penge, men for dansk økonomi havde det måske været bedre, hvis virksomhederne i stedet havde investeret i mere i forskning, nye maskiner og andet udstyr, som kunne give vækst, bedre konkurrenceevne, flere job og større indtjening.

Hertil siger professor Ken L. Bechmann fra Copenhagen Business School (CBS), at alle virksomheder forhåbentlig følger en optimal strategi, hvor de investerer i det, som skaber værdi, og hvis der er ikke er nok af den slags projekter, så er det ganske fornuftigt at betale pengene tilbage til aktionærerne.

»Virksomhederne har en stor interesse i at investere. Det lever de faktisk af. Og det har de allerede gjort, før de begynder at sende penge tilbage til aktionærerne. Så der er ikke belæg for at sige, at de underinvesterer. Men store udbytter kan være udtryk for, at de på en eller anden måde holder igen, og det er begrænset, hvor mange attraktive muligheder de ser i krystalkuglen her og nu. De fleste har måske lave forventninger til væksten,« siger Ken L. Bechmann

Han tilføjer, at de store udbytter også kan hænge sammen med, at mange virksom­heder sparede stort sammen i forlængelse af krisen for at gøre sig mere robuste.

»Nu er polstringen så stor flere steder, at de godt kan betale noget af det tilbage til aktionærerne,« siger han.

De ventede udbytter og tilbagekøb af aktier på 53 milliarder kroner svarer til op mod en fjerdedel af erhvervslivets samlede investeringer herhjemme, som er på omkring 210 milliarder kroner årligt og dermed af afgørende betydning for aktiviteten i dansk økonomi.
Ud over de hjemlige investeringer bruger de fleste store virksomheder også et tilsvarende stort beløb på opkøb og udvikling af deres forretning i andre lande.

Aktieanalysechef Bjørn Schwarz fra Sydbank siger, at de fleste virksomheder gerne vil investere mere og købe op.

»Men enten er der ikke gode muligheder på dette område lige nu, eller også er prisen for høj. Derfor ser vi, at de udbetaler flere penge til aktionærerne,« siger han.

Samme tendens til stigende udbytter ses også i stribevis af andre lande, hvor i disse år virksomhederne sender gigantiske summer ud til deres aktionærer, og den udvikling kalder cheføkonom Thomas Thygesen fra SEB for »trist«.

»Det havde været bedre med flere investeringer, så virksomhedernes indtjening kunne blive større også om fem eller ti år. Men det lave niveau skyldes formentlig, at virksomhederne har for høje krav til afkastet på deres investeringer. Hvis man eksempelvis kræver ti procent i afkast af en investering, kan det godt være svært at finde gode muligheder. Men der mangler også efterspørgsel og vækst,« siger han.
Cheføkonom Klaus Rasmussen fra DI vurderer, at det lave niveau for investeringer især hænger sammen med, at det ikke er attraktivt for virksomhederne at købe nyt eller investere på anden vis.

»Niveauet for investeringer er forholdsvis lavt, og det skyldes især de svage konjunkturer. Hvis det var rentabelt at investere, så ville virksomhederne også gøre det,« siger Klaus Rasmussen.

Novozymes er en af de virksomheder, som netop har udsendt regnskab og hævet udbyttet med 20 procent fra 2,5 kroner per aktie til 3,0 kroner per aktie. Derudover vil Novozymes købe egne aktier for to milliarder kroner i løbet af 2015. Novozymes har ved siden af dette også et meget stort program for investeringer og forskning og udvikling.
Også storbanken Nordea øger sit udbytte for regnskabsåret 2014 til 62 eurocent per aktie mod 43 eurocent året før. Dermed udbetaler Nordea over 18 milliarder kroner til aktionærerne.