Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det britiske selskab Anglo American ligger i top i både underindekset og i det samlede indeks med en stigning på 7,1 pct. efterfulgt af BHP Billiton, der stiger med små 5,8 pct. og Rio Tinto, der går 5,3 pct. frem.
Det er blandt andet det svækkede pund, der er med til at hive de britiske selskaber op. Pundet er faldet, efter at den populære, konservative borgmester i London, Boris Johnson, har sagt, at han vil kæmpe for, at Storbritannien skal ud af EU - det såkaldte Brexit.
Et pund koster mandag middag 1,4169 dollar mod 1,4305 dollar fredag klokken 17.
Stigningerne er også båret frem af stigende oliepriser. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag middag 34,05 dollar mod 32,75 dollar ved 17-tiden fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie koster samtidig 30,71 dollar mod 29,10 dollar fredag eftermiddag.
Blandt industrimetallerne handles kobber højere efter fornyet tro på, at den globale vækst vil vise sig bæredygtig, skriver Bloomberg News.
Mandag middag koster et ton kobber 4606 dollar mod 4572 dollar fredag eftermiddag.
På guldmarkedet har de finansielle markeders fornyede lyst til at tage risiko på bøgerne skubbet guld i baggrunden. Guldprisen ligger til 1204,9 for en troy ounce guld mod 1233 dollar fredag eftermiddag.