Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
På råvaremarkedet fokuserer investorerne på de kommende officielle amerikanske olielagertal efter gårsdagens svingende data fra American Petroleum Institute.
Samtidig stabiliseres guldprisen af såvel rente- som dollar-niveau.
Tirsdag aftens lagerrapport fra American Petroleum Institute viste en overraskende stigning i råolielagrene på 1,6 mio. tønder i sidste uge, hvor analytikerne havde ventet et fald på 3,2 mio. tønder.
Samtidig faldt lagrene af benzin med 5,4 mio. tønder mod en ventet nedgang på 0,7 mio. tønder, mens lagrene af destilleret olie faldt 2,9 mio. tønder mod en ventet stigning på 1,2 mio. tønder.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 48,80 dollar mod 48,95 dollar tirsdag eftermiddag, efter at markedet på et tidspunkt handlede så højt som 49,40 dollar.
Den amerikanske WTI-olie handles onsdag morgen i 46,35 dollar mod 46,50 dollar tirsdag eftermiddag og 46,85 dollar tidligere på dagen.
På guldmarkedet er investorernes begejstring for de ædle metaller uændret. Vigende amerikanske renter og svækket dollar støtter op om guldpriserne.
Onsdag morgen koster en ounce guld 1242 dollar mod 1241 dollar per ounce tirsdag eftermiddag.
På markedet for industrimetaller falder et ton kobber onsdag morgen til 6006 dollar fra 6019 dollar tirsdag eftermiddag.
/ritzau/FINANS