Råvarekæmper får aktieprygl

En stribe af verdens tungeste råvarekoncerner får torsdag endnu en gang en hård medfart på aktiemarkederne.

Det britiske mineselskab Anglo American rasler ned med 10 pct. til 243,25 pence, ligesom også kobberspecialisten Antofagasta og minegiganten BHP Billiton falder med henholdsvis 5 pct. til 412,20 pence og 5 pct. til 674,30 pence på børsen i London. Fold sammen
Læs mere
Foto: CRAIG BROUGH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det britiske mineselskab Anglo American rasler ned med 10 pct. til 243,25 pence, ligesom også kobberspecialisten Antofagasta og minegiganten BHP Billiton falder med henholdsvis 5 pct. til 412,20 pence og 5 pct. til 674,30 pence på børsen i London.

Også det schweizisk baserede mineselskab Glencore går tilbage, nemlig med 6 pct. til 80,71 pence.

Råvareselskaberne må indkassere aktiekløene oven på faldende oliepriser og stigende bekymring for Kinas økonomi.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag eftermiddag 33,46 dollar, hvilket svarer til et fald på 2,3 pct. siden onsdag.

Dertil kommer, at det kinesiske nøgleindeks CSI 300 torsdag i løbet af sekunders handel faldt med 7,3 pct., hvorefter al handel - jævnfør de kinesiske regler - blev indstillet for resten af dagen. Også børsen i Shenzhen blev suspenderet for dagen. Her nåede indekset at falde med 8,3 pct.