Pundet svækkes på baggrund af mistillid

Valutahandlerne ser ikke lyst på fremtiden for pundet. Det er blevet tydeligt, efter at den britiske økonomi ellers har vist sig at være overraskende modstandsdygtigt over for de udbredte bekymringer, som brexit har medført.

Pund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann

Uagtet vender investorerne dog den britiske møntfod ryggen.

Torsdag viste de seneste data for Storbritanniens økonomi, at den voksede med 0,5 pct. i tredje kvartal målt på væksten i bruttonationalproduktet i forhold til andet kvartal.

Dermed har den britiske økonomi det bedre end ventet, efter at den britiske befolkning valgte at stemme for en udmelding af EU-samarbejdet i slutningen af juni. Ifølge Bloomberg var der blandt økonomerne nemlig ventet en vækst på blot 0,3 pct.

Opgørelsen var første gang, at der var tal for et helt kvartal efter brexit-afstemningen. Det var imidlertid ikke første gang, at nøgletal fra Storbritannien har overrasket positivt siden juni. Ifølge en indeks fra Citigroup, at de økonomiske data fra det britiske generelt har overgået økonomernes forventninger.

Alligevel er pundet ifølge Bloomberg News blevet svækket med 18 pct. siden brexit-afstemningen.

- Stemningen omkring pundet er stadig meget negativ, og det kommer til at kræve noget mere signifikant for at det ændrer det, siger Lee Hardmann, valutastrateg i Bank of Tokyo-Mitsubishi UFJ Ltd., til Bloomberg News.

Fredag eftermiddag viser valutahandlernes skepsis sig ved, at der skal 1,2128 dollar per pund mod 1,2178 dollar torsdag ved dansk børslukketid. Og også over for en kurv af sine øvrige ni andre væsentligste modstykker er pundet svækket.