Produktivitet stopper krisen – men hvordan?

Alle vil gerne have løftet produktiviteten og dermed velstanden i Danmark. Men hvordan det skal ske, er der stor uenighed om.

Mads Lundby Hansen, cheføkonom i Cepos Fold sammen
Læs mere
Foto: Nanna Kreutzmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er uhyre vigtigt at få den danske produktivitet presset i vejret. Det er stort set alle herhjemme enige om, eftersom det øger virksomhedernes overskud, presser prisen på forbrugsvarer ned, giver de ansatte mere i løn, styrker konkurrenceevnen, skaber nye job og gør os alle sammen rigere.

Men hvordan vi får højere produktivitet, er til gengæld noget, der let sætter sindene i kog. Både mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, mellem liberale og socialister og mellem forskellige skoler af økonomer.

Cheføkonom Jan Kæraa-Rasmussen peger eksempelvis sammen med AE-rådet på øget »uddannelse,« som lidt af en trylleformular på dette område. »Det er ikke lykkedes Danmark at højne uddannelsesniveauet de sidste ti år, og regeringens målsætninger om, hvor mange unge, der skal have en ungdomsuddannelse, ligger i ruiner. Men erhvervslivets investeringer er også for lave. Det skyldes måske, at de små og mellemstore virksomheder har svært ved at skaffe nok kapital,« siger Jan Kæraa-Rasmussen.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank, Cepos, peger dog på, at Danmark er det land inden for OECD, som bruger flest penge på uddannelse målt per indbygger. »Det er derfor vigtigere, at vi får mere ud af de samme ressourcer, end blot at bruge endnu flere penge. Eksempelvis kunne man indføre en form for bonus til lærere, der gør det særlig godt,« siger Mads Lundby Hansen.

Men ellers er det gennem privatiseringer af offentlige virksomheder, liberalisering af økonomien og ved at sænke skatten, at Cepos vil øge produktiviteten i Danmark. »Private virksomheder er mellem 20 og 30 procent mere effektive end offentlige monopoler. I Danmark ejes mere end 160 selskaber af kommuner, og mange statslige selskaber kan også privatiseres. Endelig vil produktiviteten stige, hvis selskabsskatten blev sat ned, så virksomhederne begyndte at investere noget mere. En anden vej frem er at afregulere detailhandlen, så der kom flere storcentre og øget konkurrence om at sælge de billigste dagligvarer,« siger Mads Lundby Hansen.

Interesseorganisationen DI peger også på høje skatter som den vigtigste årsag til, at Danmark over de sidste ti år er raslet ned på listen over verdens rigeste lande. Men mangel på arbejdskraft og for få investeringer i ny teknologi spiller også ind. Erhvervsøkonomisk chef, Kent Damsgaard, DI, siger, at der gennem flere år var akut mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, hvilket satte mange virksomheder skakmat.

»Men den lave produktivitet skyldes især, at vi har et skattesystem, som gør det vanskeligt at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Personskatten er for høj. Det er selskabsskatten også. Det gør det svært for Danmark at tiltrække investeringer, som er en vigtig kilde til øget produktivitet, fordi investeringer ofte sker i topmoderne teknologi,« siger Kent Damsgaard. Han tilføjer, at det ikke er nogen tilfældighed, at Tyskland for tiden overvejer at halvere sin selskabsskat til 15 procent. Den danske selskabsskat er på 25 procent.