Prispresset i USA holder ved trods godt regnskab

Op til onsdagens regnskab fra Novo Nordisk var udmeldinger om prispresset på det vigtige amerikanske marked stærkt imødeset i markedet. Men analytikerne er ikke blevet meget klogere, og derfor har det været svært at spå om kursreaktionen.

»Novo melder, at gennemsnitspriserne efter rabatter vil være lavere i 2018 end i 2017. Det var sådan set også forventet af alle i markedet. Spørgsmålet er så, hvor store rabatter man giver, og hvilket prispres man vil have i 2018. Det fortæller regnskabet måske knapt så meget om« siger Søren Løntoft Hansen, senioraktieanalytiker i Sydbank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup