PORTRÆT: Skandaler kaster skygger på Dongs festdag

Energiselskabet Dong står tilbage med alvorlige ridser i lakken på dagen, hvor det får debut på børsen.

Foto: JEPPE BJOERN VELJOE. Baggrunden for, at Dong var blevet det guldæg, det ikke var i 2014, er ifølge selskabet, at man har eksekveret på det fokus på havvindmøller, Anders Eldrup begyndte i 2008.
Læs mere
Fold sammen

Torsdag bliver energiselskabet Dongs børsnotering en realitet. Op til noteringen har firmaet gjort sine hoser grønne i offentligheden og over for finansmarkedet.

Milliarderne ruller ind, selskabet har omstillet sig til at være verdensleder inden for havvindmøller, og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lovpriser bestyrelsen og ledelsens hårde arbejde.

Men årene op til festdagen torsdag har været hårde for Dongs omdømme.

De første ridser i lakken kom, da tidligere direktør Anders Eldrup blev fyret i en uskøn, offentlig proces. Anders Eldrup havde i over ti år gjort Dong til en kæmpe, og i 2008 lancerede han et stort sats på vindenergi.

Dong var en darling, der kastede penge i elbiler og søgte den grønne omstilling. Men anklager om fråseri, kammerateri og for høje lønninger førte til, at Anders Eldrup blev sendt på gaden af bestyrelsesformand Fritz Schur.

Fyringen skete for rullende kameraer, og hele Danmark blev indviet i magtspillet. Dong prøvede at nægte direktøren hans fratrædelsesgodtgørelse. Anders Eldrup endte med at få sine penge, da retten ikke fandt, at han havde handlet mod Dongs interesser.

Dongs navn blev dog først for alvor betændt, da en solid luns af det statsejede selskab blev solgt. Milliardnedskrivninger pressede angiveligt Dong, og den tidligere regering med finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen mente, at der måtte rejses penge med det samme.

I en hurtig og lukket proces faldt valget som ny storaktionær, der kunne skyde penge ind mod en ejerpost, på den stærkt kritiserede, amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Dong blev vurderet til lige over 30 milliarder kroner.

- Der har været en idé om, at Dong nærmest er et guldæg. Men det er det altså ikke. Det er et selskab med underskud, sagde SF's energiordfører, Steen Gade, da beslutningen var truffet i slutningen af 2014.

Salget udløste store protester fra både befolkning og politikere, der mente, at der var solgt ud af arvesølvet alt for billigt.

Og at Bjarne Corydon enten på grund af grådighed eller manglende kompetence var blevet taget ved næsen af Goldman Sachs.

Derfor var de første reaktioner, da børsnoteringen af Dong blev præsenteret i slutningen af maj i år, et ramaskrig over, at Dongs værdi nu var vurderet til over 100 milliarder kroner. En tredobling på to år.

- Det er tyveri ved højlys dag. Man solgte Dong alt, alt for billigt, sagde Enhedslistens Pelle Dragsted.

Ramaskriget fortsatte, da det samtidig kom frem, at Dongs ledelse, med administrerende direktør Henrik Poulsen i spidsen, står til at tjene millioner på børsnoteringen.

Baggrunden for, at Dong var blevet det guldæg, det ikke var i 2014, er ifølge selskabet, at man har eksekveret på det fokus på havvindmøller, Anders Eldrup begyndte i 2008.

Det har gjort Dong til et af verdens hurtigst voksende energiselskaber med en testet forretningsmodel inden for vedvarende energi. På papiret en sand erhvervssucces, der fra krisen har rejst sig til en verdensleder inden for havvindmøller.

Men når succesen torsdag morgen bliver fejret på fondsbørsen, vil skandalerne kaste slagskygger over glansbilledet.