Politikerne må på banen mod lukkethed

Finansiel Stabilitet har udviklet sig til at blive en nøglespiller i tidens store banksager. Afviklingsselskabets nye, magtfulde rolle skaber tvivl i finansverdenen. Ekspert efterlyser politisk afklaring.

Michael Camphausen er både advokat og juridisk forsker, og som en af de få har han indgående undersøgt reguleringen af bankerne under de senere års bankpakker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mikkel M¿ller J¿rgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvem bestemmer nu i Amagerbanken? Og hvem er skyld i, at Danmarks sjettestørste bank, FIH Erhvervsbank, nu er i gang med et lynsalg?

Læser man i landets erhvervspresse, er der ikke megen tvivl om, at svaret på begge spørgsmål er Finansiel Stabilitet - det statslige selskab, der oprindelig blev kendt som skraldespanden for nødlidende banker, men som nu også spiller en stor rolle for levedygtige banker.

Når alt kommer til alt, ved offentligheden dog ikke, om det egentlig forholder sig sådan, for de præcise aftaler mellem Finansiel Stabilitet og de 30 danske banker, der har fået statsgaranterede lån, er hemmelige.

Læs også: Finansiel Stabilitet overtager Roskilde Bank

Det har ført til den absurde situation, at de aktionærer, der for nylig har investeret i Amagerbanken, ikke præcis ved, hvad de to statslige repræsentanter bestemmer i bankens bestyrelse, fordi deres beføjelser er udstukket i en hemmelig aftale.

Aktionærerne ved heller ikke, om der var et krav om at skifte ud i direktionen, allerede da de købte aktierne. Ligesom nybagte obligationsejere i FIH må undre sig, hvis det passer, at der var et krav om et ejerskifte, allerede da de investerede i banken - et forhold som FIH hidtil har afvist.

Disse aktuelle tvivlsspørgsmål er dog kun de mest synlige. En ekspert vurderer, at Finansiel Stabilitet med de hemmelige aftaler opererer i et område, der er juridisk uafklaret, og som yderligere ligger snublende tæt på Finanstilsynets virke.

Er det lovligt?

Michael Camphausen er både advokat og juridisk forsker, og som en af de få har han indgående undersøgt reguleringen af bankerne under de senere års bankpakker:

»Oprindeligt skulle Finansiel Stabilitet være et afviklingsselskab, der blot skulle administrere afviklingen af nødlidende banker. Men med bankpakke 2 og de individuelle statsgarantier agerer Finansiel Stabilitet nu mere proaktivt i forhold til bankerne. Den oprindelige rolle rokkede ikke ved Finanstilsynets virke, men nu opererer Finansiel Stabilitet nærmest parallelt med tilsynet. Spørgsmålet er, om det nogensinde har været hensigten,« siger Michael Camphausen, ph.d.-stipendiat i bankret ved Københavns Universitet og advokat i Nordia advokatfirma.

Tvivl om beføjelser

På baggrund af sin forskning stiller han sig faktisk tvivlende over for, om selskabet egentlig har beføjelser til sit virke.

»Man kan samtidig med rette stille spørgsmålet, om lovgivningen i dag overhovedet giver Finansiel Stabilitet den magt og de beføjelser, som Finansiel Stabilitet faktisk gør brug af i forbindelse med fastsættelsen af individuelle aftalevilkår for de banker, som ønsker at få en individuel statsgaranti,« siger Michael Camphausen.

Læs også: Finansiel Stabilitet ejer andele i 60 banker

Han er både i tvivl om selve lovhjemlen til at udstikke individuelle krav og til nogle af de specifikke krav, der har været oppe i den offentlige debat. Heller ikke Camphausen har set de præcise aftaler.

Tvivlsspørgsmålene retter sig ikke så meget mod de embedsmænd i Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, der forsøger at hold snor i landets banker i turbulente tider, som de retter sig mod de politikere, der står bag bankpakkerne.

Politisk beslutning

Det vil først og fremmest sige økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der har både Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet som sit ansvarsområde.

»Den rolle som Finansiel Stabilitet har fået i forbindelse med de individuelle statsgarantier rejser en række principielle, juridiske problemer. Det er tvivlsspørgsmål, der i yderste konsekvens også kræver en politisk afklaring af, hvad der er hensigten med Finansiel Stabilitet,« siger Michael Camphausen.Det var ikke muligt at få en kommentar fra Brian Mikkelsen inden denne artikels deadline.