Politikere bekymrede over store udbytter

Danske virksomheder betaler rekordstore summer i udbytter og gennem aktietilbagekøb. Men det er ikke nødvendigvis sundt, mener S og SF. Konservative og Liberal Alliance siger, at virksomhederne selv skal bestemme.

Bestyrelsesformand og adm. direktør i BlackRock Laurence Fink er betænkelig ved de store udbytte-udbetalinger. Foto: Ruben Sprich / Reuters Fold sammen
Læs mere

S og SF er bekymrede over de store udbytter, som danske virksomheder forkæler aktionærerne med. I 2014 kunne C20-selskaberne levere næsten 100 mia. kr. tilbage til investorerne. Det er usundt, for pengene burde gå til at skabe vækst i virksomhederne, lyder det. Konservative og Liberal Alliance siger, at virksomhederne selv skal bestemme, hvor meget de vil betale tilbage.

»Det er i den grad bekymrende, at pengene ikke bliver brugt til mere langsigtede investeringer,« siger Peter Hummelgaard, socialdemokratisk folketingsmedlem.

Hummelgaard mener, at det er centralt at få klarhed over, hvorfor virksomhederne udbetaler mere til aktionærerne end tidligere.

»Er det, fordi der blandt aktionærerne og i bestyrelserne efterhånden sidder så stærke interesser, som er holdt op med at tænke langsigtet. Eller er det, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke har noget at investere i. Begge dele er bekymrende,« siger Peter Hummelgaard.

95 milliarder kr. i udbytte

En gennemgang i Berlingske tirsdag viste, at selskaberne i C20-indekset har betalt 95,5 mia. kr. tilbage gennem udbytter og aktie-tilbagekøb.

Beløbet svarer til 81 pct. af de penge, som selskaberne tjente i 2014. Året før blev der sendt 71 pct. af overskuddet tilbage.

Det er blandt andet sket, fordi virksomhederne ikke kan finde investeringer, der kan skabe et tilfredsstillende afkast til deres ejere.

Jonas Dahl, tidligere skatteminister og i dag gruppeformand og finansordfører for SF, er enig i, at det er usundt, at så mange penge ikke bliver investeret i virksomhederne. Han mener, at det kan være en mulighed at ændre skattereglerne, så virksomhederne i højere grad sender pengene mod investeringer.

»Mange virksomheder har for ofte blikket rettet mod den korte bane og ikke på den lidt længere horisont. Derfor kunne det være interessant, hvis man turde udfordre vores skattesystem og se på nogle ændrede muligheder for at trække fra, således at man kan investere endnu mere i forskning og uddannelse,« siger Jonas Dahl.

Amerikansk bekymring

I USA er der opstået en diskussion om emnet. Det er bl.a. sket, efter at Laurence D. Fink, der leder verdens største kapitalforvalter, BlackRock, for nylig sagde, at de mange udlodninger »sender et bekymrende signal om et selskabs evne til at bruge dets ressourcer fornuftigt og udvikle en plan, som på langt sigt kan skabe værdi«.

Hillary Clinton, der stiller op til præsidentvalget i USA, er også bekymret over den kapital, som forsvinder ud af virksomhederne.

»Det levner ikke mange penge til at bygge nye fabrikker, til forskning, uddannelse af medarbejdere eller til at give dem lønforhøjelse,« sagde Clinton i en tale for nylig.

Herhjemme mener Brian Mikkelsen – finans- og erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti – at politikerne skal holde sig fra at have en holdning til virksomhedernes udlodningspolitik.

»Det er noget, som vi politikere over-hovedet ikke skal blande os i. Når vi har det kapitalistiske samfund, som vi har, så er udbytterne et incitament til at investere i virksomhederne,« siger Brian Mikkelsen.

Han mener, at de store danske virksomheder foretager masser af investeringer, som skaber vækst og gavner samfundet. Brian Mikkelsen siger, at indgreb vil få investorerne til gå andre steder hen.

»Alle politiske indgreb over for selskaberne er med til at flytte fokus i retning mod der, hvor der ikke er nogen indgreb. Hvis vi begyndte at sige, at en vis del af overskuddet skal bruges til forskning eller nye fabrikker, så flytter man investorerne mod noget andet,« siger han.

Pengene er ikke døde som udbytte

I Liberal Alliance mener erhvervsordfører Joachim B. Olsen, at det er naturligt, at virksomhedernes muligheder for at finde inter-essante investeringsprojekter naturligt går op og ned med konjunkturerne. Joachim B. Olsen peger på, at de mange penge, som bliver betalt ud, kan være med til at skabe værdi andre steder.

»Pengene er ikke døde, når de bliver udbetalt som udbytter. Udbyttet vil typisk blive investeret i andre aktier eller gå til almindeligt forbrug, som skaber vækst og beskæftigelse andre steder i økonomien,« siger Joachim B. Olsen.

Novo Nordisk var det selskab, som udbetalte mest for regnskabsåret 2014, da selskabet leverede mere end 30 mia. kr. tilbage til aktionærerne.