PFA vil være medejer af Femern-broen - investeringsdir.

 

Femern-broen burde privatiseres, og den passer perfekt til de danske pensionskassers behov. Det konstaterer investeringsdirektør hos PFA, Henrik Franck.

 

- Det skulle ikke undre mig, om Femern-broen afhændes til private. Pensionssektoren har brug for den type investeringer, og staten kan bruge pengene bedre på for eksempel skoler og sygehuse, siger Henrik Franck i et interview med RB-Børsen.

 

Han understreger dog, at PFA kun vil overveje investeringen, hvis projektet er kommercielt bæredygtigt. Det indebærer, at prisstrukturen på Femern-broen skal hænge sammen med prisstrukturen på Øresund og Storebælt, samt at der skal foreligge troværdige trafikanalyser.

 

Netop investering i infrastruktur står meget højt på pensionskassernes ønskesedler, og det gælder ikke kun i Danmark. Der er generel mangel på de lange sikre papirer som for eksempel statsobligationer med lang løbetid, der nærmest er forsvundet fra markedet, og en investering i infrastruktur kan være et godt alternativ.

 

- Investering i infrastruktur minder meget om obligationer, fordi de har faste pengestrømme. Der kommer en stabil indtjening fra den afgift, det koster at benytte broen. Tilmed følger afgiften inflationen, hvilket ikke gør sig gældende for en obligation, forklarer Henrik Franck.

 

Regeringen har lovet, at Femern-forbindelsen skal være 100 pct. brugerfinansieret, men den har samtidig udstedt en statsgaranti på 36 mia. kr. til projektet, der i princippet er et rent dansk projekt, da Tyskland blot bidrager med egne landanlæg for knap 6 mia. kr.

 

Tanken om at lade private selskaber som for eksempel pensionskasserne indgå i finansering af infrastruktur ligger langt fra den danske tradition, men den er ikke så fremmed, hvis der skues ud i verden.

 

- Det er nyt i Europa og i Danmark, men det er den måde, man har finansieret infrastruktur på i for eksempel Canada og Australien i mange år, siger Henrik Franck.

 

En privatisering af infrastruktur som for eksempel Femern-forbindelsen vil ifølge investeringsdirektøren løse to problemer. Dels får pensionsselskaberne en ny investeringsmulighed, der kan bringe balance i tingene, så der er aktiver, der modsvarer passiverne i form af de fremtidige pensionsudbetalinger, og dels vil en privatisering fjerne en tung post på statens budget.

 

Som aktiv investor er Henrik Franck ikke i tvivl om, at udviklingen peger i retning af privatisering. Investeringerne i infrastruktur bliver ikke mindre den kommende årrække, og pensionssektoren er meget interesseret i at deltage deri.

 

- Vi har brug for den type investeringer, og staterne kan bruge pengene på noget andet. Kigger man på europæisk infrastruktur blev mange af de store investeringer foretaget i tiden efter anden verdenskrig. Nu begynder der for alvor at være behov for en voldsom opgradering, så der kommer mange store projekter, siger Henrik Franck.

 

I takt med, at staten har afdraget sin gæld til udlandet, er behovet for at udstede nye statsobligationer forsvundet. Samme tendens gør sig gældende i det meste af Europa, så det er ikke kun de danske pensionsselskaber, der mangler de lange papirer til at dække passivsiden.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )