Pengetank på hård prøve

Supertankeren A.P. Møller - Mærsk har ikke kunne nå at bøje af og er fortsat med stor kraft direkte ind i den verdensomspændende økonomiske krise. Mærsk er ramt på stort set alle områder. Der er lysglimt, men de er meget små.

Foto: Søren Bidstrup. A.P. Møller-Mærsks topchef, Niels Smedegaard Andersen.
Læs mere
Fold sammen
Måske skibsreder Nils Smedegaard Andersen i en stille stund kunne ønske sig tilbage til sit gamle arbejde på Valby Bakke. Til jobbet som førstedirektør på Carlsberg. Men nu sidder han på Esplanaden hos A.P. Møller - Mærsk.

Han kom til som den første udefrakommende topchef stort set samtidig med, at den globale økonomi begyndte sin nedtur, men en supertanker som A.P. Møller - Mærsk kan ikke sådan lige uden videre dreje bort fra sin planlagte kurs, og derfor er Mærsk-gruppen styret ind i den måske værste krise siden 1930’erne med fuld kraft. Og det vil tage flere år for Mærsk at komme tilbage og tjene tilstrækkelig til at kunne honorere de enorme investeringer, der er gjort og stadig gøres.

Mærsk har modvind på stort set alle områder. Nyt er det, at cashflowet er faldet markant, samtidig med at gælden er steget. Pengemaskinen, Mærsk Olie & Gas, har i den grad tabt momentum som følge af den faldende oliepris. Dog skal man huske, at Mærsk-gruppens mantra om at have en stærk, finansiel buffer i den grad kommer olie og rederigruppen til hjælp i disse krisetider.

Penge på kistebunden har ikke hørt til de smarte begreber i forretningsverdenen de seneste mange år, men penge på kistebunden hos A.P. Møller - Mærsk er noget nær livsvigtige for Mærsk-gruppen i disse år.

Her følger en gennemgang af de enkelte områder:

Containerforretning:

Kendt er selvfølgelig de voldsomme problemer for containerforretningen. Halvåret endte med et minus på 5,4 mia. kr., og det tyder på et samlet tab for hele året på 10-11 mia. kr. Det er en historisk øretæve for Mærsk at skulle tage på et område, hvor den bogførte investerede kapital (netto) er 100 mia. kr. Maersk Line har taget 10 skibe ud af drift, og skrotter yderligere ni ældre containerskibe i løbet af året, men med en skibsflåde på 500 skibe betyder det blot, at der tages nogle få procent ud af drift. Maersk har for nogle år siden bestilt en række nye skibe til levering i 2009 og 2010, og sådanne nybygningsordrer kan man ikke sådan bare lige afbestille.

Raterne er styrtdykket de seneste år, og også mængderne er faldet, dog melder Maersk Line nu om en vis stabilitet. Raterne falder ikke yderligere, men stigningerne er foreløbig meget små.

Alt tyder på, at Maersk-gruppens største forretningsområde - og i øvrigt landets største virksomhed - også får underskud i 2010. Og det vil sige, at genopretningen fra nedturen, som begyndte for et par år siden, er en lang, meget lang proces på over måske fem-seks år, før virksomheden igen er i smult vande i 2011 eller 2012.

Olie og Gas:

Markant fald i både omsætning og indtjening. Det er selvfølgelig forventeligt i et halvår, hvor olieprisen er faldet så voldsomt i forhold til den sammenlignelige periode i 2008. Men en indtjeningsnedgang på næsten fire mia. kr. er til at tage og føle på. Olie og gas-aktiviteterne er dog fortsat pænt overskudsgivende, og man tør slet ikke tænke den tanke, hvis den gamle A.P. Møller i 1960’erne ikke havde taget den skelsættende beslutning om aktivt at gå ind i olie- og gasefterforskning, primært for at holde tyskerne for at få fingre i skatten i den danske undergrund.

Selv om A.P. Møller - Mærsk i denne tid træder hårdt på bremsen og skærer ned på investeringerne, er det modsat i olie og gas, Her skal der fortsat investeres uhyrlige summer, som først giver afkast om mange år.

Mærsk Tanker:

Nok den største skuffelse i regnskabet. Overraskende er det ikke, at når verden går i stå, så koster det også for en transportør af olie med videre. Omsætningen er ellers steget i denne del af virksomheden, mens indtjeningen er styrtdykket med tre mia. kr. Det er voldsomt. Dog meldes der også her om en vis stabilisering i fragtraterne.

APM Terminals, Dansk Supermarked, Danske Bank-ejerandelen, Lindøværftet med videre har udviklet sig som ventet.

Mærsks finansielle styrke:

Pengestrømmene (cash-flow) har historisk været en af Mærsk-gruppen stærkeste kort på hånden. Og er det fortsat, dog selvfølgelig ikke med samme styrke som tidligere. Med faldende aktivitet og omsætning falder også pengestrømmene ind i virksomheden, og da samtidig investeringerne fortsat er på et højt niveau, må der i disse år tæres på den opsparede formue, lånes penge i banken. Som noget helt nyt overvejer A.P. Møller - Mærsk at finansiere sig på obligationsmarkedet ved at udsteder virksomhedsobligationer.

Landets største virksomhedsgruppe er ikke overlevelsestruet, men i så hård søgang som aldrig oplevet tidligere.

Bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen og førstedirektør, skibsreder Nils Smedegaard, har skiftet kurs fra en ekspansiv, offensiv stil til en mere forsigtig stil, hvor hver dollar vendes før den gives ud, og hvor alle ikke-livsvigtige investeringer sættes på standby.