Penge i spareklubber koster

Der skulle betales lidt mere for at få penge forvaltet af en dansk investeringsforening sidste år, viser den seneste optælling fra InvesteringsForeningsRådet (IFR), der er branchens egen interesseorganisation.

Foto: Steffen Ortmann

Det blev lidt dyrere at få sparepenge passet og plejet hos en dansk investeringsforening sidste år.
Omkostningerne steg typisk fra 1,15 procent i 2007 til 1,17 procent sidste år i en afdeling med danske aktier. Når det gælder udenlandske aktier, kom omkostningerne op på 1,41 procent mod 1,36 procent i 2007, når alle afdelinger i denne kategori ses under ét.
Det viser den årlige omkostningsanalyse fra InvesteringsForeningsRådet (IFR), der i dag udsendes for tredje år i træk.
Analysen kaster lys over, hvad det koster at få penge forvaltet hos de 450 forskellige afdelinger, som tæt ved 850.000 private danskere har sat penge i, og som har en samlet formue på hele 345 milliarder kroner.

Betydelige forskelle
Den totale formue hos alle danske investeringsforeninger er langt større end dette, og oppe i nærheden af 700 milliarder kroner.
Men den sidste halvdel af formuen består udelukkende af afdelinger, der er lukket land for private og rettet direkte mod store institutionelle og udenlandske investorer. Her er omkostningerne generelt langt lavere.
De gennemsnitlige omkostninger dækker også over betydelige forskelle. Eksempelvis koster den billigste afdeling med danske aktier, der er »Sparindeks OMX C20 Aktier,« kun 0,5 procent om året at have penge i, mens den dyreste, der hedder »Dexia Invest DK Small Cap«, spiste hele 2,53 procent af formuen for sit arbejde.
Det betyder, at der skal betales 2.530 kroner om året for at have eksempelvis 100.000 kroner placeret i en afdeling som denne.
Men det er ingen garanti for gode afkast. For rent faktisk er Danmarks dyreste afdeling med danske aktier over det sidste år faldet med voldsomme 55 procent. Den billigste afdeling er derimod »kun« faldet med 46 procent.
Det er da også netop disse store kursfald, som har gjort administrationen dyrere.
En stor del af foreningernes omkostninger er således faste udgifter til løn, husleje, computere og andet, som kommer til at veje tungere, når formuen skrumper ind med så stor hast, som sås sidste år.
»Omkostningerne skal dog ses i forhold til kvaliteten og indholdet af de enkelte afdelinger. Derfor er der store forskelle på de forskellige typer af afdelinger. Afdelinger med danske obligationer er generelt billige, mens der er høje omkostninger i afdelinger med specialiserede aktieprodukter,« siger Jens Jørgen Holm Møller, der er administrerende direktør for IFR.

Penge tilfalder banker
De totale omkostninger til administration udgjorde sidste år 4,3 milliarder kroner, hvilket var 840 millioner kroner mindre end i 2007. Faldet skyldes, at omkostningerne beregnes som en procenten af den faldende formue.
En stor del af de mange milliarder kroner tilfalder de banker, der står bag eksempelvis Danske Invest, Nordea Invest, Jyske Invest og så videre.
Foreningerne køber således en lang række ydelser hos deres moderbanker, hvilket blandt andet er handel med værdipapirer, salg af beviser og rådgivning om, hvor pengene bedst anbringes.
De store kursfald betød i øvrigt også, at mange danskere blev trætte af foreningerne og solgte deres sparebeviser. I marts alene solgte private således netto fem milliarder kroner af deres investeringsbeviser.
»Det er ét af de største tilbagesalg nogensinde på én måned. Men det er tankevækkende, at mens private investorer i de andre nordiske lande nu er på vej tilbage til foreningerne, så nedbringer danskernes deres andel,« siger Jens Jørgen Holm Møller.
Han peger dermed på, at det er en klassisk fejl hos mange private, at de sælger på bunden, når det hele ser sort ud, og køber på toppen, når aktiefesten buldrer af sted med stor fart.
Men om kurserne nu langt om længe er på vej op, ved Jens Jørgen Holm Møller ikke.
»Det er umuligt at sige, men på lang sigt burde det være en bedre forretning at eje aktier end andre typer af værdipapirer,« siger han.