Pause i blodbadet: Danske aktier stiger efter værste dag nogensinde

Danske aktier åbner fredag i positivt territorium, men eksperter advarer om, at panikken ikke er slut endnu. Coronavirussen gør nemlig stadig investorerne nervøse.

Der var panik på markedet torsdag, og i Europa var det den værste aktiedag nogensinde. Fredag ser det lysere ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeenah Moon/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix

Efter torsdagens aktieblodbad åbner danske aktier fredag morgen med plusser, mens investorerne prøver at finde ud af, hvornår coronapanikken stopper i markedet.

Det danske eliteindeks, C25, er fra morgenstunden oppe med 3,3 procent. Anført af en 5,5-procents stigning for Royal Unibrew og Mærsk, der er oppe med 3,7 procent.

Trods fredagens stigning er indekset dog stadig nede med 16 procent siden nytår efter en periode med historisk aktiepanik og uro på de finansielle markeder. Fredag alene lukkede C25 med et dyk på otte procent – det største fald på én dag, siden indekset blev oprettet i 2016.

I resten af Europa var det endnu værre, og det paneuropæiske Stoxx Europe 600-indeks tabte 11 procent torsdag og havde dermed sin værste dag nogensinde. Torsdag den 12. marts var altså værre end skelsættende markedsbegivenheder som Brexit-afstemningen, 11. september 2001, finanskrisen og krakket på Wall Street i 1987.

I Italien, epicentret for coronaudbruddet i Europa, dykkede FTSE MIB indekset 17 pct. torsdag, men har gang i et lille comeback fredag. Indekset er steget 5 pct., blandt andet efter myndighederne har forbudt såkaldt short-selling, hvor man tjener penge på en markedsnedtur.

Amerikanske markeder gik heller ikke fri i torsdagens blodbad. Dow Jones-indekset tabte ti procent og havde sin værste dag siden børskrakket i oktober 1987 – også kaldet »sorte mandag«.

Fredag morgen peger futures på en positiv åbning i New York. Aktier stiger ofte efter blodrøde dage, uden at det betyder, at der er faldet ro over markedet.

»Markedet er i panik. Panik er ondskabsfuldt, men midlertidigt. På et tidspunkt vil nok mennesker opdage – hvad end der gør udslaget – at nedturen er gået for langt, og begynde at gå imod den,« skriver Holger Schmieding, cheføkonom i Berenberg Bank.

»Økonomer kan ikke forudsige, hvornår og hvordan vi når til det punkt. Når der er en panikreaktion på grund af en alvorlig og forværrende sundhedsnødsituation, er ikke engang kæmpe pengepolitiske og finanspolitiske redningspakker oplagte panikafbrydere,« tilføjer han.

Centralbankerne sat på prøve

Torsdag forsøgte både Den Europæiske Centralbank (ECB) og den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), at berolige markedet med en række tiltag for at afbøde de negative økonomiske konsekvenser af coronavirussen.

Læs: Analyse: ECB er kreativ, men politikerne skal redde europæisk økonomi

Men det virkede ikke, og for ECBs vedkommende pustede det i stedet til investorernes frygt. ECB lancerede en række tiltag for at hjælpe bankerne og virksomhederne, men markedet fokuserede mest på, at ECB-chefen, Christine Lagarde, signalerede, at centralbankerne ikke alene kan redde økonomien. I stedet lagde hun kraftigt op til, at regeringer også skal løfte opgaven gennem for eksempel finanspolitiske redningspakker.

Siden finanskrisen har finansmarkedet kigget mod centralbankerne for hjælp i tider med panik, men efter ECB-mødet torsdag frygter de nu, at det er slut. Derfor tog markedsnedturen også til, efter at ECB havde holdt pressekonference.

»I Europa blev det for alvor tydeligt, at Den Europæiske Centralbank efter år med negative styringsrenter reelt står uden sunde værktøjer til at støtte økonomien,« skriver Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, i en kommentar.

»ECB og Fed har dog ikke helt udspillet deres roller og støtter både banker og pengemarked igennem lånefaciliteter og massive likviditetstilførsler. Det hindrer en finansiel nedsmeltning og er ultimativt hjælp til det finansielle system, hvor det giver bankerne mulighed for at støtte erhvervslivet bedre igennem trængslerne,« tilføjer han.

Den amerikanske centralbank forsøgte også i løbet af torsdagen at vende stemningen med en saltvandsindsprøjtning. Fed lovede, at den vil pumpe op mod 2.500 milliarder dollar ind i det finansielle marked i USA de kommende uger, hvilket kortvarigt fik aktierne til at falde lidt ned. Men effekten døde, og også i USA endte torsdagen altså blodrød.