Overraskende regnskaber sender amerikanske aktier op

De ledende amerikanske aktieindeks øgede igen i dag sine værdier. American Express var en af de aktier, der havde en hovedrolle i dagens aktiehandel.

Foto: Scanpix. Dow Jones lukkede med en stigning på 0,7 procent, mens Nasdaq og S&P500 lukkede med stigninger på lidt over en procent.
Læs mere
Fold sammen
Nasdaq, Dow Jones og S&P500 kunne igen i dag nå i mål med en større værdi end i morges, da det amerikanske aktiemarked åbnede.

Texas Instruments var en af de aktier, der fik medvind. Chipselskabet meddelte, at profitten i fjerde kvartal var 78 procent højere, end analytikerne havde forventet. Samtidig vil Texas Instruments fyre 12 procent af medarbejderne svarende til 3400 medarbejdere. Det fik aktien op med over tre procent.

American Express var også en af dagens favoritaktier. USA's kreditkortgigant steg med knap ti procent, efter at selskabet overraskede de pessimistiske analytikere. Selskabets profit faldt ”kun” 79 procent i de tre sidste måneder af 2008, hvilket markedet altså tolkede som godt nyt.

Dow Jones lukkede med en stigning på 0,7 procent, mens Nasdaq og S&P500 lukkede med stigninger på lidt over en procent.