Opkøbsaktivtet bag positiv USA-stemning

Opkøb og fusioner menes at være den direkte årsag til stigende aktiekurser i USA.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De amerikanske aktiemarkeder er mandag åbnet højere for første gang på fire handelsdage, efter at opkøb og fusioner blandt teknologiselskaber og mecinalselskaber øger beviserne for, at tilliden til økonomien er tilbagevendt.

Det amerikanske Dow Jones Industrial indeks åbner 1,3 pct. højere i 9.785. Det teknologitunge Nasdaq-indeks åbner 1,7 pct. højere i 2126.

"Opkøbsaktiviteten er den primære årsag til fremgangen," siger aktieanalytiker Benoit de Broissia hos finanshuset KBL Richelieu Gestion.

Opkøb vil fortsætte
Det illustrerer at selskaberne har nok kontanter til at investere, og at de nuværende værdiansættelser vurderes som attraktive.

"Vi kan forvente, at opkøbsakviteten kan forsætte", vurderer aktieanalytikeren.

Printerkoncernen Xerox oplyser mandag, at selskabet vil købe Affiliated Computer for 63,11 dollar pr. aktie, hvilket er 34 pct. højere ind fredagens lukkekurs. Xerox vil med opkøbet forsøge at udvide inden for serviceområdet, eftersom at markedet for tradionelt printerudstyr falder tilbage. Aktierne i Affiliated Computer åbner 15,2 pct. højere i 54,4 dollar, mens aktierne i Xerox åbner 14 pct. lavere i 7,7 dollar.

Det belgiske konglomerat Solvay Group har solgt sin medinaldivision til medicinalselskabet Abbott Laboratories for 4,5 mia. euro kontant. Med overtagelsen får Abbott fuld kontrol over kolesterolsænkeren TriCor og TriLipix, som Abbott har co-markedsført med Solvay. I alt ventes Solvay at bidrage med over 3 mia. euro til Abbotts årlige salg. Aktierne i Abbott åbner 3,8 pct. højere i 49,1 dollar.

Netværksproducenten Cisco Systems åbner 2,8 pct. højere i 23,3 dollar, efter at finanshuset Barclays har hævet sin anbefaling på aktien til "overvægt" fra "ligevægt". RB-Børsen