Opjusterede kursmål: Goldman Sachs har tiltro til danske høreapparatselskaber

Foto: JUSTIN LANE

Amerikanske Goldman Sachs har kigget på de danske høreapparatselskaber GN og WDH og opjusteret kursmålene på dem begge markant, men anbefalingerne er uændret »neutral«.

Det fremgår af data fra Bloomberg.

GN får løftet kurmålet til 246 kr. fra 198 kr., der ifølge Bloomberg data har været målet siden august sidste år.

WDH får løftet kursmålet til 221 kr. fra 150 kr. Her har kursmålet ikke været ændret siden juni sidste år.

GN-aktien koster onsdag formiddag 249,40 kr. efter en fremgang på 0,3 pct., og WDH-aktien koster på samme tid 242,20 kr. efter en stigning på 3,2 pct.

/ritzau/FINANS