Olieprisen tæt på rekord

 

Olieprisen balancerer tæt på det højeste niveau nogensinde. Tirsdag steg olieprisen på børsen i New York til 78,21, hvilket er det højeste niveau siden handlen begyndte i 1983. Onsdag morgen var olieprisen dog faldet en anelse igen, og USA-olien blev handlet til 77,79 dollar pr. tønde,

 

En rapport fra de amerikanske myndigheder vil senere onsdag vise, at de amerikanske olielagre faldt for fjerde uge i træk, viser en rundspørge fra Bloomberg News.

 

Onsdag morgen blev den europæiske Brent-olie handlet 0,29 dollar lavere til 76,76 dollar pr. tønde.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )