Olieprisen stiger svagt - endelig vintervejr i USA

Prognoser om koldere vejr i USA har sendt olieprisen opad, da frost vil sende efterspørgslen efter fyringsolie opad i USA.

Det skriver Bloomberg News.

Temperaturerne i de vestlige USA vil falde under normalen i denne uge, forudser The National Weather Service i USA. Den varme vinter i USA har sendt olieprisen gevaldigt nedad i de sidste par uger.

- Vinteren er ikke slut endnu, og koldt vejr i januar vil kunne sætte en stopper for den positive stemning på markedet, siger analytiker Victor Shum fra Purvin & Gertz i Singapore til nyhedsbureauet.

Prisen for en tønde af den amerikanske referenceolie steg op til 0,6 pct. til 56,65 dollar pr. tønde, mens den europæiske Brent-olie steg op til 0,4 dollar til 56,04 dollar pr. tønde.

RB-Børsen