Olieprisen stiger - storm på vej til den Mexicanske Golf

 

Der er et større uvejr på vej ind mod oliefelterne i den Mexicanske Golf, hvilket har sendt olieprisen opad. Shell har evakueret sit personale i golfen, da en større storm er under opsejling nær Yucatan halvøen i Mexico. I 2005 sendte den voldsomme orkan Katrina olieprisen op i de højeste niveauer nogensiden.

 

- Det er stormen, der har pumpet priserne op. Folk er en lille smule bekymrede over det. Stadig var Katrina en ekstrem usædvanlig storm i dens styrke og den vej gennem golfen, og det er ikke sandsynligt, at det vil ske igen, siger Tobin Gorey fra Commenwealth Bank of Australia til Bloomberg News.

 

En tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, blev onsdag morgen handlet til 72,81 dollar pr. tønde, hvilket er 0,43 dollar højere. På samme tid blev den europæiske Brent-olie handlet til 70,92 dollar pr. tønde - 0,41 dollar højere.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )