Olieprisen lidt højere

Læs mere
Fold sammen
Olieprisen lå torsdag morgen lidt højere efter at have været noget højere oppe i nattens løb. Bekymringer for, at den økonomiske nedtur i Asien - Japan, Kina og Sydkorea - vil mindske efterspørgslen, er forklaringen på, at stigningen blev modereret, skriver Bloomberg News.

Den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i marts kostede torsdag morgen i Asien 43,80 dollar for en tønde - 25 cent højere end onsdagens slutniveau. Den var oppe i 44,23 dollar i nattens handel. Olieprisen er faldet 2,4 pct. siden nytår, men 52 pct. siden samme tid sidste år. Onsdag steg olieprisen 6,6 pct. i forventning om effekten af den amerikanske præsidents nye økonomiske tiltag.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )