Olieprisen lavere mandag efter markant stigning fredag

Læs mere
Fold sammen
Forventningerne til lavere vækst i verdensøkonomien tyngede mandag morgen olieprisen ned efter en markant stigning fredag. Det skriver Bloomberg News.

Den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i marts kostede mandag morgen 45,60 dollar - 87 cent lavere end fredag. Handelen er dog tynd, da de fleste asiatiske markeder bortset fra Japan er lukkede mandag. Fredag steg olieprisen med 6,4 pct. Det bragte stigningen i sidste uge op på 9,2 pct.

Den europæiske referenceolie, Brent, kostede mandag morgen 47,64 dollar - 73 cent lavere end fredag.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )