Olieprisen højere som teknisk reaktion på fire dages fald

Olieprisen lå højere fredag morgen som en reaktion på, at den er faldet for meget og for hurtigt i denne uge.

Læs mere
Fold sammen
Olieprisen lå højere fredag morgen som en reaktion på, at den er faldet for meget og for hurtigt i denne uge som svar på den globale recession. Det skriver Bloomberg News.

Fredagens stigning skønnes således at være en teknisk reaktion på det prisfald på 15 pct. som har fundet sted siden mandag.

Den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i februar handles til 42,49 dollar - 79 cent højere end torsdag, da olieprisen faldt 93 cent til det laveste niveau i år.

Analytikere adspurgt af Bloomberg News venter, at olieprisen stiger i næste uge grundet forventninger om koldt vejr i det energiforslugende nordøstlige USA og spekulation i, at OPEC vil skære olieproduktionen yderligere ned. Det nordøstlige USA stod i 2006 for over 80 pct. af forbruget af fyringsolie i USA, oplyser Bloomberg News.

14 af 34 adspurgte analytikere venter en stigende oliepris i næste uge, mens 13 venter faldende priser og syv venter uændrede priser.