Olieprisen højere på forventning om koldt vejr

 

Prisen på olie steg for anden dag i træk mandag drevet op af vejrliget. Der er koldere vejr på vej i ugen frem til 26. januar, og det trækker prisen op.

 

En tønde af den amerikanske referenceolie, WTI, kostede mandag morgen 52,62 dollar - 63 cent højere end fredag, da den steg knap 3 pct. Der er tale om den største stigning på een dag siden 20. november.

 

Brent-olien i London steg ligeledes og kostede på samme tid 53,80 dollar - 36 cent mere end fredag.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )