Olieprisen højere for femte dag i træk

Olieprisen lå for femte dag i træk højere og havde retning mod den største stigning på eet år siden 1999. Det skriver Bloomberg News. Forklaringen ligger i, at olielagrene i USA i sidste uge faldt til det laveste niveau siden januar 2005 og at faldet på destillater, der blandt andet rummer fyringsolie, faldt det meste siden februar i år. Dertil kommer så mordet på den tidligere premierminister Benazir Bhutto i Pakistan, skriver Bloomberg News.

Den amerikanske referenceolie, WTI, til levering i februar kostede 96,94 dollar fredag morgen - 32 cent højere end slutniveauet torsdag. Prisen er i år steget 59 pct. Det største årsstigning siden 1999, da olieprisen fordobledes til 25,60 dollar.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )