Olieprisen banker i vejret – derfor er det dårligt nyt for Ørsted

Olieprisen er steget cirka 35 procent siden nytår i takt med, at genåbningen efter corona har sat turbo på økonomien. Det er – paradoksalt nok – gode nyheder for den grønne omstilling, men en stor udfordring for Ørsted, siger investeringsøkonom.

Olieprisen stiger – og det betyder større konkurrence inden for den grønne omstilling. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Fra minus 40 dollar til næsten plus 70.

Sådan er det gået for olieprisen de seneste 13 måneder, der efter et spektakulært paniksalg i april 2020 er genopstået som en af de bedste aktieklasser i 2021. Mandag er det amerikanske oliebenchmark West Texas Intermediate steget til 67 dollar, hvilket er den højeste pris siden oktober 2018. Brent-råolie, også kendt som nordsøolie, er steget til knap 70 dollar.

Sophie Griffiths, markedsanalytiker på handelsplatformen Oanda i London, forklarer, at den nyfundne glæde på oliemarkedet kommer efter solide amerikanske nøgletal og optimisme over genåbningerne. Begge dele peger i retning af et stort økonomisk opsving, der vil øge efterspørgslen på olie. Ikke mindst i USA, der er verdens største olieforbruger, forklarer hun.

»Efterspørgslen på olie vil formentlig fortsætte med at stige de kommende måneder i takt med, at rejseaktiviteten tager til i Europa og USA efter en hurtig udrulning af vacciner. Stigende olieforbrug i Vesten vil kompensere for den svagere efterspørgsel i Asien, hvor covid-tilfældene stadig er mange. Men efterspørgslen vil formentlig også begynde at stige i Asien over de kommende kvartaler i takt med, at covid kommer mere under kontrol,« siger Sophie Griffiths.

Et tveægget sværd

De stigende oliepriser er et tveægget sværd for forbrugere, samfundet og ikke mindst den danske energikæmpe Ørsted, forklarer investeringsøkonom i Nordnet Per Hansen. Rent lavpraktisk vil de hive prisen på benzin op, hvilket allerede ses i vid udstrækning i USA. I sidste uge steg prisen for en gallon benzin til det højeste i syv år.

Samtidig øger det udgifterne for flyselskaberne, der allerede er presset af rejserestriktioner og nedlukninger på grund af coronapandemien.

På plussiden, når olieprisen skyder i vejret, stiger incitamentet til at sætte fut i den grønne omstilling, hvilket tiltrækker investeringer i bæredygtige projekter. Og det er så her, at Ørsted kommer ind i billedet. For selvom man skulle tro, at høje oliepriser og et øget grønt fokus er godt nyt for den danske energikæmpe, kan det faktisk ende med at blive en kæmpe udfordring for Ørsted, forklarer Per Hansen.

»Stort set alle de store olieselskaber – Equinor, Shell, BP, Total – har ambitioner om, at de gerne vil have del i den grønne omstilling. Så når olieprisen stiger, står de i en god situation, fordi deres omkostninger til at producere er stort set de samme, om en tønde olie koster 50, 60 eller 70 dollar. Det cash flow, man kan lave med en oliepris på 70 dollar, er fuldstændig fænomenalt. En betydelig del af det cash flow, kan de bruge på at lave grøn omstilling og komme ind på markedet for vindmølleparker, som jo skal vokse ret pænt de kommende år,« siger Per Hansen og tilføjer:

»For fem år siden havde Ørsted om ikke monopol, så en meget, meget stærk position inden for havvindmølleparker. Og den position møder nu stigende konkurrence.«

Færre kontrakter eller lavere profitabilitet

Per Hansen kommer med et eksempel for at illustrere, hvor stor betydning de stigende oliepriser har. Hvis et olieselskab producerer en million tønder om dagen, og prisen ligger på 60 dollar pr. tønde, kommer der 1,8 milliarder dollar ind om måneden. Stiger prisen til 70 dollar, bliver det tal pludselig 2,1 milliarder dollar. Produktionsprisen er den samme, så virksomheden får mere eller mindre ekstra 300 millioner dollar i kassen.

»Og dem kan de jo bruge i den grønne sags tjeneste. Lidt paradoksalt kan man sige, at stigende oliepriser er godt for den grønne omstilling, men nok skidt konkurrencemæssigt for sådan en som Ørsted. Dem, der gerne vil ind på markedet, får ekstra muskler til at konkurrere på pris, og det er skidt for profitabiliteten,« siger Per Hansen.

»Der kommer formentlig mange flere projekter, men udfordringen er, at der kommer relativt set flere nye udbydere. Det kan betyde to ting: Ørsted får færre kontrakter, eller Ørsted får nogle kontrakter, men til et lavere forventet afkast, og det er ikke særlig godt,« tilføjer han.

Og det er ikke hvem som helst, Ørsted er oppe imod. De internationale olieselskaber – også kendt som Big Oil – er nogle mastodonter med langt større omsætning end Ørsted. BP omsatte for eksempel i 2020 for cirka 1.200 milliarder kroner, mens Total omsatte for godt 780 milliarder kroner. Ørsteds omsætning landede på omkring 50 milliarder kroner sidste år.

ExxonMobil, der er verdens største olieproducent, har været fodslæbende inden for grøn energi, men selv den texanske oliekæmpe bliver nu presset hårdere i den grønne retning. Ørsted har allerede ad flere omgange tabt store projekter til de andre oliekæmper.

I konkurrence med Big Oil

Konkurrencen fra Big Oil er heller ikke gået henover hovedet på analytikere og investorer. Siden sin top i januar i år er Ørsted-aktien dykket 31 procent og har dermed barberet godt 180 milliarder kroner af sin markedsværdi. En analytiker hos den amerikanske storbank Citi har aktien på »sælg« og skriver i en kommentar fra april, at der har været en række skuffende begivenheder de seneste måneder, inklusive tabte projekter og en nedjustering af forventningerne til 2021.

Ørsted »er stadig uinteressant set i lyset af de strukturelle konkurrencemæssige udfordringer, som branchen står overfor. Vi ser ringe grund til at blive mere positive herfra«, skriver analytikeren. Citi har et kursmål på 781 kroner på Ørsted-aktien, 15 procent under mandagens kurs på 922 kroner.

Per Hansen er enig i, at Ørsted-aktien står overfor udfordringer.

»Prisfastsættelsen i Ørsted tager udgangspunkt i, at der fra 2022 og frem kommer meget stor vækst,« siger han.

»Ørsted sagde selv for to år siden, at der er pres på priserne, pres på profitabiliteten. På daværende tidspunkt sagde investorerne, at »det skal nok gå. Det er nok bare, fordi Ørsted vil tale forventningerne ned«. Men for mig at se var det et varsel om, at det faktisk bliver sværere at fastholde de marginer, som de havde for fem-syv år, da de havde en dominerende markedsposition,« siger han.