Oktober var en kanon aktiemåned. Men eksperter frygter, det slutter nu

Danske Bank hjalp til at hive Danmarks eliteaktieindeks, C25, op i oktober, efter at der kom afklaring om bøderne i hvidvasksagen. Aktien er steget næsten 30 procent på en måned.

Danske aktier er steget næsten ti procent i oktober.  Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Man må sige, at aktiemarkedet går fra den ene yderlighed til den anden i øjeblikket.

Efter at være dykket med 13 procent i september, har Danmarks eliteaktieindeks, C25, leveret en næsten ti procent stigning i oktober, hvilket gør det til en af de bedste måneder de seneste år.