Ørsteds navnkundige IR-chef stopper - afløseren er fundet internt

Foto: Mads Claus Rasmussen

Henrik Brünniche Lund stopper som chef for Investor Relations i Ørsted, det tidligere Dong Energy.

Afløseren bliver Daniel Lerup, der i forvejen er underdirektør i Ørsted med ansvar for skat og finansiel planlægning.

Henrik Lund kom til det daværende Dong i slutningen af 2015 fra en tilsvarende stilling som IR-chef i A.P. Møller-Mærsk, og inden da arbejdede han som aktieanalytiker i blandt andet Danske Bank. Han blev blandt andet hyret ind for at opbygge en slagkraftig IR-afdeling og stå for Dongs børsnotering i 2016.

Nu har han besluttet sig for at søge nye udfordringer uden for Ørsted, som energiselskabet for nylig skiftede navn til.

Daniel Lerup har arbejdet tæt på ti år i koncernen og spillede også en rolle i børsnoteringen, oplyser Ørsted.