Opdateret

Ørsted-aktionærer får morgenchok over pris på nye aktier

Energigigantens udmelding mandag morgen sætter de nuværende aktionærer i »en ægte Catch 22«, siger analytiker.

Aktionærerne i Ørsted står i et svært dilemma efter offentliggørelsen af prisen på de nye aktier i selskabet. Foto: Matthias Balk/AP/Ritzau Scanpix

Aktionærerne i den danske energigigant Ørsted har fået et morgenchok, efter at prisen på de nye aktier, som skal skaffe selskabet 60 milliarder kroner at arbejde med, blev offentliggjort mandag morgen.

Aktionærerne får mulighed for at købe de nye aktier til 66,6 kroner pr. aktie. Det svarer til en meget klækkelig rabat på 39 procent.