Økonomer: Krisepakker duer ikke

Den danske regerings måde at håndtere den økonomiske krise på bliver mødt med massiv kritik fra landets førende økonomer og eksperter.

Foto: Foto: Andreas Hagemann Bro. Regeringen har valgt nogle økonomiske instrumenter, som er svære at vurdere effekten af, siger økonomer om de politiske redningspakker.
Læs mere
Fold sammen

Regeringen har brugt en kur, som den ikke selv kender effekten af. Og i høj grad overladt det til danskerne at redde landet ud af krisen. Dermed har regeringen ikke været effektiv nok i kampen mod krisen, lyder meldingen fra økonomerne i Politiken.

»Regeringens forsøg på at løse krisen lægger op til, at forbrugere og virksomheder skal tage teten. Ikke staten. Man lægger op til, at danskerne øger deres forbrug via skattelettelser, SP-midler og renoveringspuljen, og siger 'værsgo', så kan I selv bestemme, hvad I vil bruge pengene til'. Men man ved jo ikke, om pengene går til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, eller om de går til udlandsrejser og opsparing«, siger professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, CBS, Jesper Rangvid til Politiken.

Han bakkes op af tidligere overvismand Niels Kærgård, økonomiprofessor på Københavns Universitet:

»Regeringen har valgt nogle økonomiske instrumenter, som er svære at vurdere effekten af. Regeringen skulle have valgt noget, den bedre kunne styre,« siger han.

Flere offentlige investeringer og skattelettelser er de mest traditionelle måder at hjælpe en kriseramt økonomi tilbage på sporet. Regeringen har da også gjort brug af begge dele. Men skattelettelserne kommer først næste år. Og økonomerne vil have mange flere offentlige investeringer.

»Hvis det ikke skal være hovsa-investeringer, skal de planlægges i god tid, og her synes regeringen desværre at tøve. Jo længere tid der går, jo sværere er det at nå,« siger overvismand Peter Birch Sørensen til Politiken.

Krisepakkernes elementer har også vist sig problematiske. Beregninger fra Cepos viser, at renoveringspuljen til forbedringer af folks boliger ikke som forventet giver flere arbejdspladser, men tværtimod færre. Og ifølge gårsdagens halvårsregnskab har Danske Bank suget rekordstore 35 milliarder kroner ud af de almindelige bankkunder, som også har været med til at finansiere adskillige statslige bankpakker.

Regeringen tager kraftigt afstand fra kritikken: »De offentlige investeringer er ikke steget så meget som nu siden 1960'erne. Men uanset hvor mange folkeskoler, vi bygger, kan det altså ikke kompensere for den faldende eksport«, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken.

Erhvervsminister Lene Espersen (K) siger:

»Jeg erkender, at man kan have en forskellig tilgang. Nogle lande lavede én stor pakke. Vi sætter gradvist ind, målrettet og hvor det er nødvendigt, fordi vi vil bevare vores handlemuligheder.«