ØK: Lancerer tilbagekøbsprogram på op til 500 mio. kr. (Opd)

 

Østasiatiske Kompagni har overgået egne forventninger i første halvår og udsigterne til, at året vil skyde over de hidtidige forventninger, får nu koncernen til at lancere et tilbagekøbsprogram.

 

- På grundlag af de stærke realiserede og budgetterede regnskabsmæssige resultater samt likviditet skabt i 2007 har ØK’s bestyrelse besluttet at indlede et nyt "Safe Harbour"-aktietilbagekøbsprogram, skriver ØK.

 

Tilbagekøbsprogramment lyder på "op til 500 mio. kr." og vil blive gennemført fra fredag den 17. august - og frem til næste ordinære generalforsamling.

 

Bestyrelsen har bemyndigelse til programmet, idet selskabet kan erhverve ØK-aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af aktiekapitalen. Danske Markets under Danske Bank er engageret som lead manager for programmet.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )