Obligationsauktion udskudt på grund af IT-problemer

Det amerikanske finansministerium har udskudt auktionen over tre- og seksmåneders obligationer.

Det amerikanske finansministerium har udskudt auktionen over tre- og seksmåneders obligationer.
Læs mere
Fold sammen

Auktionerne var oprindeligt planlagt til at foregå mandag, men problemer opstået under en testauktion betyder, at auktionen først gennemføres i dag.

»Auktionen er blevet omlagt på grund af en fejl, der opstod under en test af Treasury-auktionssystemer,« skriver Finansministeriets gældskontor i en erklæring.

Afregningsdatoen og alle andre parametre for auktionerne forbliver uændrede, fremgår det.

Auktionerne lyder på salg af 32 mia. dollar i tremåneders papirer og 27 mia. dollar af seksmåneders obligationer.

Forsinkelsen er den seneste i en række, som er opstået i takt med, at der presses på for at gennemføre forbedringer i infrastrukturen for de amerikanske aktie-og derivatmarkeder.

Finansministeriet har afvist at kommentere udskydelsen.

Så sent som i september blev Goldman Sachs forhindret i at deltage i en auktion over tremåneders amerikanske statsobligationer på grund af en funktionsfejl i online-ordresystemet.