Obligationer: Uændret åbning på nøgletalsfyldt dag

De danske renter åbner onsdag som ventet uændret i 0,52 pct. på en dag med flere nøgletal og fokus på den årlige centralbankkonference i Jackson Hole, Wyoming, der starter i morgen.

Foto: CJ GUNTHER.
Læs mere
Fold sammen

De danske renter åbner onsdag som ventet uændret i 0,52 pct. på en dag med flere nøgletal og fokus på den årlige centralbankkonference i Jackson Hole, Wyoming, der starter i morgen.

- Vi forventer en rolig åbning på obligationsmarkedet, som har øjnene stift rettet mod de mange økonomiske nøgletal, der venter i dag, samt ikke mindst talerne i Jackson Hole i slutningen af ugen, skriver Morten Hessner, seniorstrateg i Nordea, i en kommentar.

Onsdag morgen handles den toneangivende tiårige tyske statsobligation også uændret, mens den britiske falder med 1 basispoint.

Nøgletalskalenderen bugner af foreløbige PMI-tal fra både Frankrig, Tyskland, eurozonen og USA, samt tal for salg af nye boliger i USA fra juli og foreløbige tal for forbrugertillid i eurozonen i august.

- Forbrugernes humør i eurozonen har vist en stigende trend siden februar, og humøret er nu tæt på det højeste niveau nogensinde. Baggrunden er, at forbrugerne oplever megen medvind, skriver Sydbank i en kommentar.

Først kommer dog tal for forbrugertillid i Danmark fra august, der ifølge Bloomberg News forventes at lande på 9,5 mod tidligere 10,5, og PMI-tal fra Tyskland.

Kl. 9.25 holder chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, tale i Lindua, inden han sidste på ugen skal tale i Jackson Hole, Wyoming, og Robert S. Kaplan, chef for Federal Reserve i Dallas, holder tale i Texas.