Obligationer: Renterne ses følge amerikansk fald

De danske statsrenter går umiddelbart fald i møde fredag morgen, efter at de amerikanske renter dykkede torsdag aften.

De danske statsrenter går umiddelbart fald i møde fredag morgen, efter at de amerikanske renter dykkede torsdag aften.  Fold sammen
Læs mere
Foto: EDUARDO MUNOZ ALVAREZ

Her sendte Donald Trumps planer om at indføre toldbarrierer på al import af stål og aluminium i USA renterne ned, og det ventes også at smitte af på det danske marked fredag morgen.

I den asiatiske handelssession fredag morgen handles den tiårige amerikanske rente i 2,82 pct., hvilket er 3 basispoint lavere end ved dansk lukketid torsdag.

Her lå renten på den toneangivende tiårige statsobligation herhjemme i 0,69 pct. - svarende til et rentefald på 3 basispoint over dagen.

Fra nøgletalsfronten skal investorerne forholde sig til tal for detailsalget i Tyskland allerede fra morgenstunden. Ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News venter økonomerne en stigning i salget på 0,7 pct. i januar sammenlignet med december, hvor salget faldt 1,3 pct.

På årsbasis ventes der en fremgang på 3,0 pct. i detailsalget, der i december sammenlignet med december 2016 faldt med 1,9 pct.

Fra Danmark serveres der arbejdsløshedstal for januar, mens eneste højdepunkt i den amerikanske nøgletalskalender er opgørelsen af tillidsindekset fra University of Michigan i februar.

I sin endelige opgørelse ventes det indeks at falde til 99,5 fra 99,9 i den foreløbige opgørelse. Der er dog stadig tale om en klar fremgang fra januar, hvor indekset blev opgjort til 95,7.