Obligationer: Investorerne afventer nyt fra Janet Yellen

Investorerne holder sig på sidelinjen fra starten af onsdagens danske obligationshandel, hvor renten på det tiårige statspapir fra morgenstunden fastholder tirsdagens slutniveau på 0,68 pct.

Arkivfoto. Investorerne holder sig på sidelinjen fra starten af onsdagens danske obligationshandel, hvor renten på det tiårige statspapir fra morgenstunden fastholder tirsdagens slutniveau på 0,68 pct. Fold sammen
Læs mere
Foto: ANGELOS TZORTZINIS

Investorerne holder sig på sidelinjen fra starten af onsdagens danske obligationshandel, hvor renten på det tiårige statspapir fra morgenstunden fastholder tirsdagens slutniveau på 0,68 pct.

Investorernes afventende holding ventes at fortsætte det meste af dagen, idet ugens absolutte højdepunkt for rentemarkedet er afslutningen af det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbanks renteudvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), efter dansk lukketid.

Mødet, der startede tirsdag, ventes ikke at ændre på renten, og om det overhovedet bliver til yderligere renteforhøjelser i år er tvivlsomt.

Ifølge futuresmarkedet er der 8 pct. sandsynlighed for, at centralbankchef Janet Yellen hæver renten nu, mens prissætningen peger på 53 pct. sandsynlighed for en forhøjelse i december.

Men udvalgsmedlemmerne forventes at indikere en fremtidig reduktion af den massive balance, der ifølge analytikere vil blive sat i værk efter det kommende FOMC-møde efter sommerferien.

Ud over FOMC-mødet i USA kan investorerne se frem til nøgletal for blandt andet detailsalget i Danmark, BNP-væksten i Storbritannien samt salget af nye boliger i USA.