Obl./tendens: Ses højere inden PMI-barometer

 

Det danske obligationsmarked ventes tirsdag at åbne højere, forud for den nye offentliggørelse over de foreløbige tal for PMI-erhvervstillidsbarometeret for eurozonen i juli. Det er kun anden gang at tallene præsenteres og de endelige tal kommer først i næste uge. Investorerne venter et marginalt fald, hvorfor at markederne ligger til at åbne i et svagt positivt marked.

 

Den tyske 10-årige bund future lå tirsdag morgen 0,08 højere i kurs 112,09 og indikerer dermed en svagt positiv åbning på det danske obligationsmarked.

 

Uden væsentlige nøgletal mandag var obligationsinvestorerne nødt til at kigge på udviklingen på aktiemarkedet, for at finde inspiration til retningen på markedet. Aktierne viste mandag fremgang efter fredagens massive nedtur, men til trods for aktiemarkedets solide fremgang, så mente flere investorer, at denne uge fortsat vil byde på en flugt til sikker havn.

 

- Vi venter, at der i hele denne uge vil være en øget efterspørgsel efter de fastforrentede papirer, idet specielt pensionsfondene køber massivt op af obligationerne i øjeblikket, bemærkede obligationsstrateg hos Jefferies & Co., Ben Miller, til Bloomberg News.

 

Den toneangivende danske statsobligation, 4 pct. 2015, lukkede mandag 0,02 point højere i kurs 96,65 med en effektiv rente på 4,49 pct. Blandt realkreditobligationerne sluttede 4-35'erne 0,08 point højere i kurs 88,70 med en effektiv rente på 5,20 pct.

 

Den ti-årige amerikanske statsobligation lå tirsdag morgen højere i kurs 96 19/32 i Asien. Mandag lukkede den 1/32 lavere i kurs 96 15/32 med en effektiv rente på 4,95 pct. Den 30-årige T-bond lukkede uændret i 95 9/32 med en effektiv rente på 5,05 pct., mens den to-årige T-bond lukkede 2/32 point lavere i 100 4/32.

 

Tirsdag vil opmærksomheden rette sig mod europæiske nøgletal, hvor de foreløbige tal for PMI-erhvervstillidsbarometeret præsenteres for juli. Derudover præsenteres industriordrerne i maj. I Belgien offentliggøres erhvervstillidsindikatoren for juli.

 

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )