Nyt oliedyk i priserne

30 procent mindre priser nu end for et par uger siden.

Foto: Scanpix
Oliepriserne fortsatte mandag med at falde og nærmere sig 36 dollars pr. tønde på de asiatiske børser.

Dermed er priserne blevet omkring 30 procent mindre, siden de tidligere på måneden lå på 50,47 dollars, og hele 75 procent mindre, siden prisen sidste år i juli toppede med en pris på 147,25 dollars.

De amerikanske oliebørser er lukket mandag på grund af Martin Luther King Jr.-dag.

Organisationen af olieeksporterende lande, OPEC, har meddelt, at produktionen sættes ned med 4,2 millioner tønder om dagen i forhold til septemberniveauet i et forsøg på at få olieprisen til at stige. OPEC-landene slås imidlertid med, at forbrugerne samtidig er begyndt at overveje to gange, hver gang de sætter tændingsnøglen i bilen. Dermed falder olieforbruget, og så får begrænsningerne ikke den ønskede virkning.