Shanghai Composite Index, det ledende aktieindeks på det kinesiske fastland, faldt med 7,6 pct. På bare fire dage er de kinesiske aktier faldet med 22 pct. Og selv om der i højere grad er tale om en korrektion end et krak, har derouten hen over sommeren været så markant, at myndighedernes forsøg på at redde resterne fra bedre tider på nuværende tidspunkt får mere end svært ved at vende stemningen blandt investorerne i Kina.

Tirsdag lancerede den kinesiske centralbank en række nye tiltag udtænkt til at sætte skub i økonomien og stoppe blødningen på landets børser.

For femte gang siden november sidste år valgte banken at sænke renten. Konkret betyder det, at den etårige udlånsrente fra onsdag bliver skåret med 0,25 procentpoint til 4,6 pct, mens indlånsrenten sænkes tilsvarende til 1,75 pct.

Også kravet til bankerne om, hvor store mængder kapital de skal have i reserve, er sat ned. Derudover gennemførte centralbanken en indsprøjtning af kinesiske yuan i de finansielle systemer, der ikke er set større siden februar. Selv den kinesiske politimyndighed har meldt sig på banen. De næste to måneder vil politiet sætte særligt fokus på såkaldte skyggebanker og andre, der på ulovlig vis fører kapital ind og ud af landet og dermed påvirker det i forvejen volatile aktiemarked.

Alt sammen tiltag der på papiret ser imponerende ud, men som næppe kommer til at få stor betydning. Markedet er ganske enkelt blevet forvænt med de mange forskellige indgreb. I løbet af sommeren har den kinesiske regering blandt andet forsøgt at stoppe de bratte kursfald ved at indføre forbud mod nye børsnoteringer og gribe til enorme statslige opkøb, hvor statsejede børsmæglere og banker er blevet pålagt at købe aktier. Men luften fra boblen er blevet ved med at sive. Ikke mindst fordi tilliden til de relevante myndigheder efterhånden kan findes på et meget lille sted. Og det hjælper ikke, at den kinesiske topledelse har holdt sig på sikker afstand af aktiekrisen.

Præsident Xi Jinping og premierminister Li Keqiang har stort set ikke udtalt sig om situationen til trods for, at de ellers får rigelig med TV-tid og spalteplads i de kinesiske medier. Den slags bliver bemærket i Kina.

Den euforiske købelyst, der frem til forsommeren satte gang i det kinesiske aktiemarked, skyldtes ikke mindst, at den politiske ledelse den gang var positivt stemt over for udviklingen – og gav tydeligt udtryk for det. Nu vækker deres fravær bekymring.

Topledelsen i Kommunistpartiet er utvivlsomt inde over håndteringen af den nuværende situation, men udadtil får laverestående embedsmænd lov til at lægge ansigt til. Sidste uge annoncerede den myndighed, der har stået for størstedelen af de enorme opkøb som staten har finansieret, at den fremover kun vil købe yderligere ind i nødstilfælde.

Samtidig er nogle af de statsejede kinesiske medier begyndt at diskutere, hvor længe og i hvilket omfang den statslige støtte skal fortsætte. Senest i en af Kinas mest anerkendte erhvervsudgivelser. Myndighedernes indblanding holder kurserne oppe på et falsk grundlag og bør nedtones, hed det tirsdag på forsiden af dagbladet Økonomisk Information. Et budskab af den slags finder næppe vej til forsiden af en landsdækkende avis uden at være godkendt højere oppe i systemet. Der er derfor ikke meget at sige til, hvis humøret blandt Kinas aktiehandlende stadig er til den dystre side.

De kinesiske aktier er nu på det laveste niveau siden december, og der er ikke stor tvivl om, hvem de seneste par måneders nedtur har ramt hårdest. I modsætning til de fleste lande i Europa og i USA står enkeltpersoner for langt størstedelen af handlerne på børserne i Kina. Mange af dem er førstegangshandlende, der oprettede en aktiekonto i løbet af foråret. Den gang kunne man læse i den kinesiske presse, at aktieopturen først lige var begyndt.