Ny uro på aktiemarkedet: Her er fem grunde til den seneste tumult

Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har netop udgivet en rapport, hvor den advarer om, at en langvarig handelskrig mellem USA og Kina kan skabe en global recession inden for de næste tre kvartaler.

Aktiemarkedet er de seneste uger blevet ramt af fornyet nervøsitet. Frygten for en recession er stigende og Trump puster konstant til ilden - senest ved at true med straftold på Mexico. Foto: Spencer Platt/Getty Images/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det gik lige så godt på aktiemarkedet, og så på bare én måned er stemningen gået fra højt humør til mørke skyer.

I maj faldt de store børser verden over, og fik dermed sat en stopper for den vedholdende aktieoptur, der har domineret finansverden siden starten af 2019. Det danske eliteindeks C25 sluttede for eksempel måneden med et 4,6 pct. fald, mens det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks dykkede 6,6 pct.

Selskab Kurs Ændr. %

Juni er ikke startet meget bedre, og mandag er alle store aktiemarkeder igen hyllet ind i mørkerødt. Samtidig er investorer strømmet til aktiver, der bliver betragtet som mere sikre, inklusiv statsobligationer og guld. Renten på danske og tyske 10-årige statsobligationer er derfor faldet dybere ned i negativt territorium, mens den amerikanske rente er faldet fra 3 pct. tilbage i november til 2,1 pct. nu - et signal om at investorerne er ved at blive rigtig bange.

»De seneste uger er renterne dykket ganske kraftigt, og vi er nu på bundniveau i Tyskland, og det laveste niveau siden gældskrisen i 2011-12. Det sender et signal om, at der er noget galt med vækstudsigterne og verdensøkonomien for ellers ville renterne ikke dykke. De afspejler recessionsfrygt især i Europa og Tyskland,« siger Tine Choi, chefstrateg hos PFA.

Den seneste nedtur vækker ubehagelige minder fra efteråret, hvor bekymringer om handelskrig og en potentiel global recession sendte markedet i dørken. Det er nogle af de samme ting, der spøger igen, men denne gang med nogle mere komplicerede twists og uventede politiske dramaer. Vi tager et kig på de fem største bekymringer for aktiemarkedet lige nu.

Få Berlingskes Børsbarometer - hver dag


Kom på forkant med dagens og nattens aktiemarkeder med Berlingske Business’ daglige aktiepost. Her får du det fulde overblik over finansmarkederne i ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel inden børserne åbner.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du blive klædt på til børsdagen - hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske mandag-fredag sender mig de seneste nyheder om aktier obligationer investeringer og status fra verdens børser. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

1. Handelskrigen mellem USA og Kina. Netop som markedet troede, at en handelsaftale mellem USA og Kina var en done deal kom den amerikanske præsident Donald Trump på banen og hævede i maj straftolden på en række kinesiske varer. Det vækkede - ikke overraskende - vrede og forundring i Beijing, der efterfølgende har svaret igen med højere toldsatser på 2.493 amerikanske varer, der trådte i kraft over weekenden.

Konflikten er yderligere blevet optrappet med USA's de facto forbud mod den kinesiske telegigant Huawei, og eksperter er bange for, at uenigheder mellem de to stormagter er ved at udvikle sig til en regulær IT-koldkrig. Der er umiddelbart ingen tegn på opblødning i striden. Kina har netop udgivet en hvidbog, hvor regeringen konkluderer, at hele handelskrigen er USAs skyld, og at man ikke har nogen planer om at overgive sig. Ethvert håb om en potentiel aftale ved G20-mødet i Japan senere i juni er derfor ved at være godt og grundigt kvalt.

En af grundene til, at aktier klarede sig så godt i starten af året, var netop på grund at forventningen om en handelsaftale, der igen kunne få global handel til at flyde gnidningsfrit. Uden den aftale er det svært for markedet at fortsætte højere.

2. Ny handelskonflikt mellem USA og Mexico. I fredags tog Trump igen markedet på sengen, da han meddelte, at han vil indføre en 5 pct. straftold på mexicanske varer fra 10. juni. Tolden vil derefter gå op 5 procentpoint hver måned til 25 pct. i oktober, med mindre Mexico får stoppet den ulovlige indvandring til USA over deres fællesgrænse.

At den amerikanske præsident tager handel som gidsel for at løse et ikke-økonomisk problem, har gjort investeringsstrateger ekstra nervøse. Bekymringen er, hvad han ellers vil gå efter for at få sin vilje på den internationale politiske scene - måske EU næste gang? Derudover er Mexico og USA tæt forbundne handelspartnere, og mange varer - som for eksempel biler og bildele - krydser grænsen flere gange i produktionsprocessen og vil derfor ende med at blive ramt af den ekstra toldsats tilsvarende mange gange. Det kan i sidste ende ramme forbrugeren og bremse økonomisk vækst.

Der har også været forlydender om, at Trump i sidste uge overvejede at smække straftold på varer fra Australien, mens han har opsagt en årtier gammel handelsklausul med Indien.

3. Recessionsfrygt. Den øgede straftold frygtes at lede til lavere global handel, der i sidste ende rammer økonomisk vækst. I værste fald kan det føre til en recession - noget aktiemarkederne normalt er allergiske overfor. Den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley har netop udgivet en rapport, hvor den advarer om, at en langvarig handelskrig mellem USA og Kina kan skabe en global recession inden for de næste tre kvartaler.

»Investorerne er generelt af den opfattelse, at handelskonflikten kan trække i langdrag, men de ser ud til at overse den potentielle påvirkning, det har på de globale makroudsigter,« skriver banken.

Morgan Stanley har også nedjusteret deres indikator for den økonomiske cyklus fra »ekspansion« til »afmatning« for første gang siden 2007.

»Sådan en ændring har historisk betydet et dårligere miljø for afkast og større chancer for recession eller et bear marked,« skriver den. Et bear marked opstår når for eksempel et indeks er faldet mere end 20 pct. fra den seneste top.

4. Budgetkrig mellem Italien og EU. Det EU-kritiske Lega parti i Italien fik et flot valg til Europaparlamentet, og det har givet partiets formand - og Italiens vicepremierminister - Matteo Salvini blod på tanden til at gå op imod Bruxelles. Striden handler om Italiens store statsgæld, og landet ser ud til at overskride EUs budgetkrav. Det har fået Europa-Kommissionen til at udstede en skriftlig advarsel til Rom om, at der altså skal styr på finanserne ellers vanker der potentielt en bøde.

Som en af EUs største økonomier kaster problemerne i Italien skygger ind over hele den europæiske økonomi. Uroen omkring budgettet har derfor fået renterne på italienske statsobligationer til at stige igen, i et udtryk for at investorerne er betænkelige ved landets økonomiske fremtid. Europæiske bank-aktier er også dykket som en konsekvens og det brede Stoxx Europe bank indeks er faldet 13 pct. den seneste måned.

5. Politisk uro i Tyskland. På samme måde som EP-valget viste stærk opbakning til populisterne i Italien, viste det også svindende støtte til det tyske socialdemokratiske parti (SPD). Så meget, at partiets leder Andrea Nahles søndag meddelte sin afgang. Dermed har kansler Angela Merkels koalitionsregering mistet en af sine største støtter, og der er nu frygt for, at SPD vil trække stikket fra regeringen. Det vil enten føre til nyvalg eller, at Merkel fortsætter med en mindretalsregering.

Uanset det endelige resultat har Nahles' afgang sendt Tyskland ud i en fuldtonet politisk krise, som er noget investorerne absolut ikke er vilde med. De vil gerne have vished og sikkerhed, og med Tyskland grebet af tumult er det nu svært at finde et sikkert politisk fodfæste i Europa.