Ny undersøgelse: Finanskrisen rager os

Danmark er blandt de mest optimistiske lande i ny omfattende undersøgelse om befolkningens holdning til den økonomiske situation.

Foto: Foto: Colourbox. Hvor tidligere undersøgelser har tegnet et dystert billede, så tegner den nye et billede af ubekymrede danskere.
Læs mere
Fold sammen

Det kan godt være, at stort set alle økonomer råber vagt i gevær og nedkalder den ene dommedagsprofeti efter den anden over det Herrens år 2009. Der skal mere til at få danskerne til at miste fatningen.

I en ny undersøgelse fra analyseinstituttet Synovate blandt mere end 11.000 personer i 18 lande er billedet ikke til at tage fejl af.

Hvor mange andre befolkninger deler økonomernes bekymringer, tager danskerne situationen med ophøjet ro. 20 procent af danskerne mener ligefrem, at økonomien er sund, mens 29 procent har svaret, at de ikke har nogen bekymringer skabt af den økonomiske situation.

Samtidig svarer kun 21 procent, at de har reduceret deres forbrug de seneste 6 måneder, og ikke mere end 11 procent tror, at deres personlige økonomi vil blive værre de næste 12 måneder.

Til sammenligning er over 80 procent af respondenterne i den samlede undersøgelse bekymrede over den økonomiske situation, og næste 60 procent angiver, at de har reduceret deres forbrug indenfor det senest halve år.

Læs også: Hjerne-Madsen forklarer finanskrisen