Ny topchef i Nordea kæmper mod stagnation i finansen

Ugens aktie: Stilstand presser bankbranchen. Det mærker Nordens største bank, Nordea, som har lanceret mere forsigtige mål for indtjening og solvens, ligesom udbyttebetalingen straks sættes ned.

Nordeas nye topchef, Frank Vang-Jensen, har i sidste kvartalsregnskab fremlagt nye mål for de kommende års udvikling. Der skal spares og effektiviseres, samtidig med at væksten skal i gang igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nordea-aktien er fra begyndelsen af 2017 faldet med 40 pct. set i forhold til det toneangivende danske aktieindeks. Efter kurs 40-42 som bund er der omsider indtrådt et rebound op til 50. Indre værdi er 57. P/E (normal) fremadrettet kan skønnes til ca. 9,0 (50/5,5). Udbytteafkastet bliver ca. 6,0 (3,0/50). Konklusion: Genrejsningen af Nordea bliver langstrakt, og vurderingen er derfor kun »hold«.

Medicinen er ved at dræbe patienten. Så kort kan udviklingen beskrives for bankerne efter ti år med en så ekstremt lempelig pengepolitik, at det har sendt renteniveauet ned til nulpunktet. Hvis penge er gratis, har bankerne udspillet deres centrale rolle i samfundsøkonomien. De er ikke længere en dynamisk drivkraft, der skaber vækst. I stedet må branchen stå over for en sanering. Men selv om bankerne visner, er de ikke døde. Faktisk har bankerne (i lighed med IT-giganter som Google) oparbejdet en fantastisk markedsposition, hvor alle mennesker og firmaer er blevet kunder. I Danmark er der ligefrem krav om en NemKonto. Bankerne udgør samfundets finansielle infrastruktur og hovedbogholderi. Rollen med håndtering af betalinger er blevet vigtigere end kreditgivning. Dette marked erobres af realkredit og værdipapirudstedelse. Netop denne mekanik giver et selskab som Nets en nøglerolle og værdi. Bankernes øvrige services med børshandel, aktivforvaltning og valutaveksling mv. er udsat for konkurrence.

Pres på indtjening og aktiekurs kræver handling

Europæiske banker oplever en lang fase med modvind. Det betyder stagnation i udlånet og fald i renteindtægterne. Gebyrer fra services og handel er øget, men kan ikke opveje dette pres. Lyspunkterne i de danske banker er formidling af realkreditlån og aktieforretning, men sidstnævnte er også ved at ebbe ud, da det kræver positiv kursudvikling.

Bankregnskaberne for tredje kvartal viser modgang trods omfattende konvertering af realkreditlån. Deres børskurser er løbet i forvejen nedad, og børsværdien ligger under egenkapitalen (indre værdi). Det er udtryk for mistillid. Meget tyder på, at det dybest set var denne problematik, som førte til et drama (men nedtonet udadtil) på et bestyrelsesmøde 17. september i Sydbank. Det endte med øjeblikkelig fratrædelse af fire medlemmer. Uenigheden drejer sig (så vidt vides) om et afgørende spørgsmål: Kan en bestyrelse ignorere så dyb mistillid i børsmarkedet, at aktien bliver til en discountvare med risiko for at blive købt op, eller skal man gøre noget håndfast for at stoppe en sådan nedtur? Har bestyrelsen over for aktionærerne »et udvidet ansvar«, eller kan man nøjes med at kigge indad ved at styre drift og udvikling af virksomheden ud fra en snæver synsvinkel?

Spørgsmålet har generel interesse. I øjeblikket rammer det bankerne, som er i vælten. Et entydigt svar – ud over de sædvanlige juridiske bortforklaringer af alt ansvar – er svær at give. Jo mere spredt ejerskab, des større ansvar hos bestyrelsen for at handle proaktivt i dette vakuum. Just det gør sig gældende i næsten alle banker.

Der er brug for en konstruktiv plan for fremtiden til at løfte værdien via fornyet vækst. Alternativet er at frasælge dele af forretningen for at kunne købe egne aktier tilbage med rabat, lade sig købe helt op eller indgå i en fusion. Noget drastisk skal gøres.

Hos Nordea giver udgangspositionen som Nordens største bank ikke mulighed for neddrosling. The show must go on. Bankens nye topchef, Frank Vang-Jensen, har i regnskabet for tredje kvartal fremlagt sine planer med nye mål for de kommende års udvikling. Der skal spares og effektiviseres, samtidig med at væksten skal i gang igen. Målet for indtjeningen reduceres til »over ti pct.« i forrentning af egenkapitalen. I år præsteres ca. ni pct. (før særlige udgifter), mens normen hidtil har været 11 pct. Bruttoavancen (Cost/Income) skal forbedres fra 58 til 50 pct. i 2022. Det betyder færre medarbejdere, ligesom job flyttes til Polen for at opnå lavere løn.

Overraskelsen hos Nordea kom med et enormt beløb hensat til særlige udgifter på 1,3 mia. euro (9,7 mia.kr.). Heri indgår nedskrivninger på nye IT-systemer med 735 mio. euro, og der tales om udsigt til kortere brugstid end tidligere antaget. Chokreaktionen på børsen fortog sig dog samme dag, og dermed siges det implicit, at det anses som talgymnastik til gavn for den nye topchef fremover.

Solvens, udbytte og aktiekurs

Egenkapitalen udgør kernen i solvensopgørelsen. Her er der ønske om en styrkelse af tallet opgjort som konglomerat og en udvidet buffer oveni. Derfor nedsættes udbyttebetalingen for 2019 fra 0,69 til 0,40 euro. Storaktionæren Sampo ser ud til at være blevet mindre krævende og indstillet på en pause med styrkelse af Nordea i håb om en efterfølgende positiv udvikling. Aktiens børsværdi må også skuffe den finske koncern, som i år er skiftet til at holde en lavere profil end før. Genopretning indefra er eneste vej frem, da store banker p.t. er usælgelige.