Ny lukkerekord for danske aktier

Eliteindekset C20 fik torsdag en kneben fremgang til det højeste niveau nogensinde.

Det er gået rigtigt godt for de danske aktier siden nytår, og C20-indekset hidtidige rekord fra 2007 er blevet slået flere gange. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
De danske aktiers ledende indeks C20 er nu steget syv ud af 12 handelsdage i det nye år.

Det er et faktum, efter eliteindekset på fondsbørsen i København torsdag steg 0,4 procent til alle tiders rekord 531,43.

Fremgangen torsdag blev især båret af GN Store Nord, hvis headset-division Netcom har indgået en aftale med den amerikanske IT-gigant Cisco vedrørende Jabra-mærket. GN Store Nord steg 4,2 procent.

Øvrige vindere var FLSmidth & Co. med en fremgang på 2,2 procent samt Chr. Hansen og TDC, som steg henholdsvis to og 1,6 procent. Pandora er sidste aktie i top fem med et kursløft på godt en procent.

Blandt vinderne var - naturligvis - igen Novo Nordisk, som steg 0,3 procent torsdag til en rekordkus på 994 kroner. Aktien er steget over otte procent alene siden nytår.



Tabere var der dog også nogle stykker af: Lundbeck, Vestas og Carlsberg faldt alle omkring en halv procent.