Ny kapitalrejsning spøger i Amagerbanken

Flere eksperter spår, at Amagerbanken ikke har nok i de 750 millioner kroner, som banken formentlig netop har fået i hus. De frygter, at den er nødt til at gennemføre endnu en aktieemission.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I går klokken 17.00 stoppede Amagerbankens kamp for at skaffe 750 millioner kroner gennem en aktieemission. I morgen fortæller bankens ledelse, om den har været i stand til at gennemføre det, som mange troede var umuligt - nemlig en aktieemission på 750 millioner kroner.

Desværre for bankens ledelse - og dens mange aktionærer - risikerer de at skulle gennem samme manøvre igen - måske endda inden for en overskuelig fremtid.

Læs også: Amagerbankens aktie falder til slut

Sådan lyder meldingen fra flere kanter:

»Amagerbankens aktionærer er nødt til at forholde sig til, at der er en reel risiko for, at det bliver nødvendigt med en yderligere kapitalrejsning,« siger formueforvalter i Formuepleje Thomas Berngruber.

Amagerbanken er med andre ord slet ikke i sikker havn, selv om den formentlig nu har polstret sig med yderligere 750 millioner kroner - og i øvrigt 962 millioner kroner i december sidste år.

Det hænger blandt andet sammen med, at Amagerbankens bestyrelse på generalforsamlingen den 13. september får to nye medlemmer - nemlig statens repræsentanter Steen Hove og Steen Hemmingsen. De har som fornemste opgave at passe på statens penge - en garanti på 13,5 milliarder kroner:

»Det er efter min opfattelse helt forståeligt, at Finansiel Stabilitet ønsker at beskytte sin investering på 13,5 milliarder kroner. Det kan eksempelvis indebære, at Finansiel Stabilitets to nye repræsentanter er nødt til at sætte en stopper for nogle af Amagerbankens låneengagementer. I så fald vil det formentlig indebære flere hensættelser, hvorved solvensen kommer under pres. Så frygter jeg, at det vil kræve endnu en aktieemission for at styrke kapitalen,« siger Johannes Raaballe, lektor på Institut på Økonomi på Aarhus Universitet.

Op med tegnebogen

De hårdtprøvede aktionærer risikerer altså ifølge lektoren endnu engang at skulle have den store tegnebog frem. Og det kommer måske til at ske allerede i indeværende år:

»De to nye bestyrelsesmedlemmer vil have en interesse i, at det sker forholdsvis hurtigt for at sikre, at så få af Finansiel Stabilitets penge som muligt går tabt i tilfælde af, at den ekstra aktieemission ikke kan gennemføres,« siger Johannes Raaballe.

Læs også: Amagerbanken i kraftigt dyk efter redning

Storaktionær i Amagerbanken Karsten Ree sagde på den seneste generalforsamling, at han vil arbejde for at få afsluttet nogle af de aftaler, som banken har indgået med kunder, som reelt er gået konkurs og kun holdes i live, fordi Amagerbankens ledelse holder hånden under dem.

»Det er ikke kønt at se på, og det skal laves om, hvis jeg skal deltage i den kommende aktieemission,« sagde Karsten Ree på generalforsamlingen.

Nu har han truffet beslutning om at deltage, men om han rent faktisk har krævet at få lukket ned for de opsigtsvækkende aftaler med bankens kunder, vides ikke, for det var ikke muligt at få en kommentar fra den tidligere Den Blå Avis-ejer.

Ingen garantier

Amagerbankens administrerende direktør, Jørgen Brændstrup, vil ikke garantere, at den netop overståede kapitaludvidelse bliver den sidste:

»Jeg sidder ikke i en stol, hvor jeg kan garantere noget som helst om fremtiden. Vi har oplevet stor loyalitet og støtte fra vores aktionærer både i november/december 2009 og nu igen, og vi har bestemt ikke en målsætning om, at vi indenfor et - oven i købet - mellemlangt sigt skal hente kapital,« siger Jørgen Brændstrup.

Læs også: Amagerbanken fortsætter kursfesten

Han bakkes op af professor Caspar Rose på Copenhagen Business School, som ikke mener, at ledelsen kan holde til at gennemføre en ny kapitaludvidelse:

»Hvis man gør det, så signalerer man en meget høj grad af utroværdighed, og det er jeg overbevist om, at bestyrelsen ikke vil,« siger Caspar Rose.

Nedskrivninger

Dét, som især får flere eksperter til at frygte en ny aktieudvidelse, er Amagerbankens nedskrivninger.

I et tillæg til prospektet, som blev sendt ud fredag, skriver banken, at solvensen kan tåle nedskrivninger for mellem 950 millioner kroner og 1.475 millioner kroner. Et hurtigt kig på de historiske nedskrivninger viser imidlertid, at det ikke er utænkeligt, at banken rammer dette loft. I 2008 nedskrev Amagerbanken 1.159 millioner kroner, i 2009 1.097 millioner kroner og i første halvår 2010 590 millioner kroner - sammenlagt 2.846 millioner kroner.

I det seneste regnskab skriver ledelsen samtidig intet om, at den forventer, at nedskrivningerne er for nedadgående i forhold til de seneste år. Det er ellers netop, hvad mange andre banker har gjort i deres regnskaber.

Og den øverste direktør fastholder, at banken ikke vil vurdere, om det værste er overstået:

»Der er stadig usikkerhed om, hvilken vej det går. Nogen siger, at det går lige så stille frem, men også nogen, der ser sort på økonomien og regner med, at der kommer endnu et hul i vejen. Vi følger naturligvis økonomien tæt og drøfter det med vores bestyrelse, og når vi så aflægger regnskab, så foretager vi jo de nedskrivninger, som reglerne foreskriver,« siger Jørgen Brændstrup.