Ny investering på tilbud

Et nyt investeringsprodukt til private er på gaden. Det bygger på de såkaldte indeksfonde, der ikke er særligt udbredte herhjemme.

ETFere følger indeks – f.eks. store, internationale indeks som det tyske DAX. Foto: Reuters Fold sammen
Læs mere

Et nyt produkt, der tager kampen op med de mange danske investeringsforeninger, er klar til at blive sendt på markedet rettet mod private investorer.

Produktet er karakteriseret ved ingen gebyrer, meget lave omkostninger og et afkast, der blot følger markedet. Men der er også ulemper, og på grund af bøvlede danske skatteregler kan det primært bruges, når pensionsmidlerne skal investeres.

Mere præcist er der tale om en række Exchange Traded Funds, ETFere. De har lave omkostninger, fordi der er tale om passive fonde, hvor investeringer bare følger et givet markedsindeks. Det gør, at det ikke er nødvendigt at ansætte en masse kloge folk til at foretage investeringerne – i modsætning til aktivt forvaltede fonde.

Hos Saxo Bank, der udbyder det nye investeringsprodukt, bliver den nye investeringsform udbudt i fire forskellige klasser afhængig af, hvor stor risiko den enkelte investor vil løbe. De mest konservative investorer kan vælge fonde, der primært følger en række markedsindeks for obligationer, mens de mest aggressive kan bruge den klasse, hvor størstedelen af investeringen lægger sig op ad tre forskellige aktieindeks. Først og fremmest verdensindekset MSCI.

Resultatet er, at de årlige omkostninger bliver på 0,4 pct., hvor en række af de danske investeringsforeninger ligger med omkostninger på over en pct. om året. Og lavere udgifter til at drive fonden er ensbetydende med højere afkast, fremhæver Saxo Bank.

»Vi henvender os til de investorer, som uden selv at behøve at danne sig et komplet overblik gerne vil have et afkast på højde med markedet, men med god risikospredning. ETFere er en mindre risikofyldt måde at investere på i stedet for kun at købe aktier,« siger investeringsdirektør i Saxo Privatbank, Teis Knuthsen.

Med den ny investering sætter Saxo Bank igen gang i debatten om aktive kontra passive fonde. I Danmark er langt de fleste af de fonde, som investeringsforeningerne udbyder, aktivt forvaltede. Ifølge analysebureauet Morningstar findes der 562 forskellige fonde, som private kan investere i. De 527 er aktivt forvaltede. Det vil sige, at aktiehandlerne vælger investeringer i håb om at få fonden til at give et bedre afkast end markedet generelt. Det lykkes langt fra altid, og det er dyrt i omkostninger.

De resterende kun 35 er passive fonde også kaldet indeksfonde.

Hvis danskerne vender blikket mod udlandet, er der derimod et enormt udbud af ETFere og andre indeksfonde. Produktet fra Saxo Bank investerer udelukkende i udenlandske ETFere.

Spørgsmålet er, om de aktive fonde rent faktisk leverer varen og giver et bedre afkast end markedet. Det er ikke altid tilfældet, og flere eksperter har opfordret danskerne til at sætte en større del af deres opsparing i de passive fonde. Ud over prisen er en anden fordel, at man kun tager den samme risiko som markedet. Det betyder omvendt også, at man ikke kan få et afkast, der er højere end markedet.

Men trods de åbenlyse plusser er det kun ganske få procent af den danske opsparing, der er sat i de billige fonde, mens private i andre lande har betydeligt mere mod på dem.

Problem med skatten

Morningstar og formuerådgiver i Carnegie Private Banking Marianne Thørs mener, at der primært er tre årsager til den svage danske interesse.

Dels er det svært at overskue det store udbud, dels er banker og investeringsforeninger ikke særligt glade for at markedsføre, sælge og rådgive om dem, da de tjener færre penge på dem. Det er også en væsentlig årsag til, at der er udviklet så få af indeksfondene i Danmark, mener Morningstar.

Derudover er det helt store problem skatten. Langt de fleste af indeksfondene er såkaldt lagerbeskattede. Det gælder både de danske og udenlandske. Det vil sige, at hvis fonden stiger i værdi i løbet af året, skal man betale skat af gevinsten, uanset om man har solgt værdipapirerne eller ej. Og hvis man investerer for fri midler, er der tale om kapitalindkomst. Det vil sige, at skatten kan komme op omkring 45 pct.

Det gør, at de passive fonde først og fremmest kan bruges til pension. Ved de aktive fonde skal man først betale skatten, den dag man sælger og står med en gevinst i hånden. Skiftende regeringer er flere gange blevet spurgt, om de ikke vil lave om på denne forskelsbehandling. Hidtil er der ikke sket noget, og Marianne Thørs tror hellere ikke på, at det kommer til at ske.

»Der er mange, som vælger indeksfondene fra på grund af skattereglerne, men selve tanken med lagerbeskatningen er ganske god ud fra en investeringspsykologi. Den tvinger køberne til at sælge, når værdierne stiger, for at betale skatten og købe, når der er kursfald ensbetydende med fradrag og penge tilbage i skat. Derved minimeres investorens risiko,« siger Marianne Thørs.

Fra Skatteministeriet lyder det, at man er ved at lave en samlet analyse af reglerne for beskatning af investeringsforeninger.