Nu kommer din regning for finanskrisen

Forbrugerne kommer til at æde hele regningen for at få det danske samfund på ret køl, og alle kommer til at mærke, at der skal spares.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Færre penge på børnechecken. Dyrere kød og cigaretter. Skattestigninger. Det er nu, regningen skal betales, og hullet i statskassen lukkes. Med genopretningsplanen, der skal tilføre statskassen 24 milliarder kroner, og de sidste ændringer i skattereformen kommer alle til at betale sin del af, slår privatøkonom i Danske Bank Las Olsen fast.

»Lige så vel som vi kunne mærke skattelettelserne, så vil vi også kunne mærke, at pengene forsvinder. Selv dem, der mister mindst, vil skulle spare. Det er ikke noget, der får folk til at gå fra hus og hjem, men de vil få færre penge mellem hænderne,« siger han.

Uvildig økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg bakker op.

»Vi skal alle sammen betale 24 milliarder kroner over de næste to-tre år, og de penge skal jo hentes ind. Med en hurtig beregning er det jo ca. 5.000 kroner pr. næse,« siger Kim Valentin.

Topskatteydere rammes

I små bidder sendes regningen ud til danskerne. Lidt her. Lidt der. Men alle kommer til at mærke det. Ét af de største tab opstår, fordi genopretningsplanen fastholder beløbsgrænserne for skattefradrag og fastholder topskattegrænsen.
En almindelig lønmodtager vil på grund af det tabe 436 kroner i 2011. Men derefter vokser regningen. I 2012 lyder den på 792 kroner og i 2013 på 1.252 kroner. Et tab, som også holder hvert år efter 2014.

»Det er ikke et hårdt slag, men mere et niv, når det er delt ud på alle, men der er så nogle, der bliver hårdere ramt. Især topskatteydere og familier med mange børn,« siger Las Olsen med henvisning til børnechecken, der skal barberes med fem procent. Dermed vil en familie med børn på tre og fem år få 1.300 kroner mindre i 2011. En beskærelse, som vil kunne mærkes i privatøknomien med det samme, understreger Kim Valentin.

Selv om genopretningsplanen består af lige dele skattestigninger og besparelser ved effektiviseringer, så er det ikke sådan, at du som skatteyder kun ender med halvdelen af regningen.

»Forbrugerne kommer til at betale det hele, eksempelvis rammer nedskæringerne  jo også dem,« siger Las Olsen.

De skattelettelser, som danskerne fik i 2010, skal samtidig også betales. Pengene skal tilbage i statskassen frem mod 2019, og det betyder i sidste ende, at skatten for den enkelte stiger.

Rygere rammes

Regningen betales på mange forskellige måder. Det er blandt andet de stigende sundhedsafgifter, hvor der med en særlig folkesundhedspakke skrabes provenu ind til at betale for skattelettelserne.

Inden for den kategori findes den stigende afgift på kød, fedt og sukker, højere afgift på alkoholsodavand og cider, og en voksende tobaksafgift, som gør det 730 kroner dyrere om året at ryge en pakke cigaretter dagligt, sættes op.
Samtidig ender forbrugerne i sidste ende også med at skulle betale for de skatte- og afgiftstigninger, som frem mod 2019 rammer erhvervslivet.

»Når virksomheder skal betale mere i skat, så smitter det jo af. Det betyder mindre i løn til medarbejderne, højere priser til forbrugerne eller mindre udbytte til aktionærerne. Et eller andet sted vil regningen jo havne,« siger Las Olsen.